Prisen stiger: Men ny overraskelse til YouSee-kunder

Henrik Rothenbücher

167 uger siden

|

08/10/2021
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prisen kommer til at stige hos YouSee, men for flere kunder kommer der en glædelig overraskelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er næppe stor jubel hos de mange danskere, der har et abonnement hos tv-giganten YouSee.

Der er nemlig varslet prisstigninger, og det betyder, at prisen på diverse pakker kommer til at stige med mellem 10 og 50 kroner.

Til gengæld vil der også komme en ekstra overraskelse, som en hel del YouSee-brugere formentlig vil juble over, men det kommer vi til om et øjeblik.

Først tager vi et kig på, hvor meget prisen stiger på de forskellige produkter.

Så meget stiger prisen

Ifølge mediet Meremobil.dk vil prisændringerne stige fra 1. januar 2022. Prisstigningen vil ramme fra grundpakken og helt op til Bland Selv 36.

Grundpakken hos YouSee stiger med 10 kroner, mens mellempakken og fuldpakken stiger med 40 kroner.

Derudover stiger Bland Selv 10- og 20 med 30 kroner, mens Bland Selv 36 stiger med 50 kroner.

Prisstigningerne sker blandt andet på grund af, at der kommer nye produkter i pakkerne. Den helt store ændring vil dog være, at YouSee-kunder fremadrettet får Viaplay med i deres pakke, hvis de abonnerer på fuldpakken.

“Fuldpakken får vores kunder adgang til hele Viaplay Film & Serier-tjenesten. Det vil sige, at de som noget nyt også får adgang til Viaplay Originals, et ekstra stort filmkatalog,” fortæller pressechef Mai-Britt Noe fra Nuuday til Meremobil.dk