Skal man begraves eller bisættes af en præst, hvis man ikke er medlem af folkekirken?
Dette spørgsmålet er landets præster blevet stillet overfor i en ny rundspørge, hvor halvdelen af de adspurgte svarede, at man ikke har ret til en kirkelig begravelse, hvis man har forladt folkekirken. Det skriver DR.dk.
Dog svarer fire ud af fem præster alligevel, at de mindst én gang har begravet eller bisat et ikke-medlem.
- Det bliver et større og større problem på landsplan, fordi der vil være flere, der melder sig ud af folkekirken, siger lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, Marie Vejrup Nielsen til DR.dk.
Rundspørgen er foretaget på vegne af DR og omfatter 942 folkekirkepræster.
Halvdelen af dem mener som sagt ikke, at det er i orden, at præster i folkekirken forestår kirkelige begravelser eller bisætteler for en afdød, der ikke er medlem af folkekirken.
- Det er med til at forfladige folkekirkens grundlag, hvis man siger ’nåh, du behøver da ikke være medlem. Vi skal da nok sørge for det alligevel’. Jamen hvorfor? Folkekirken tager jo livet af sig selv så, siger Sven Ulrik Terp, konstitueret sognepræst i Jyderup på Sjælland.
DR har dog også snakket med Jan Grønborg, der sognepræst i Vipperød, og han har en helt anden holdning.
- Jeg synes, det er fint, vi gør det, og jeg siger selv ja til det. Jeg har på ingen måde lyst til at ophæve mig selv til ’Vorherres grænsebetjent’. Vi skal stå med armene og døren åben. Det er vores primære opgave, forklarer han.
På trods af splittelsen har fire ud af fem præster alligevel stået for at begrave eller bisætte ikke-medlemmer af folkekirken. De forklares blandt anden med, at præsterne ikke har lyst til at sige nej til pårørende, der står i en følelsesmæssig svær situation.
Undersøgelsen kommer i forlængelse af, at rekordmange danskere i 2016 meldte sig ud af folkekirken.
Hele 25.000 personer tog sidste år afsked med den danske kirke, og opgav dermed også – i princippet – retten til at blive sendt herfra af en præst.
