PostNord advarer danskerne

Mathias Nielsen

103 uger siden

|

28/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
PostNord kommer med en klar advarsel til danskerne op til nytårsaften, hvor fyrværkeri fylder en hel del. Der er nemlig flere regler, som man bør være opmærksom på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke længe til, at nytåret står for døren. En festlig aften, hvor alkohol i lange baner er en stor del af aftenen for mange voksne og unge.

Fyrværkeri er også altid let at høre eller spotte på himlen i løbet af både dagen og aftenen.

Der sælges rigtig meget lovligt fyrværkeri, men desværre også en hel del ulovlig fyrværkeri, som blandt andet kan handles på internettet.

Selvom det både er strafbart og farligt at sælge og købe ulovligt fyrværkeri, som kanonslag og krysantemumbomber, så er det hver eneste år et problem, fortæller HR-direktør hos PostNord i Danmark.

- Det er ikke alene ulovligt, men også dybt uforsvarligt og kan i værste fald ende med at få store konsekvenser for vores medarbejdere, der uforvarende bliver udsat for fare, siger Hans Erik Lindkvist, HR-direktør i PostNord Danmark. 

Rigspolitiet har tidligere på måneden meldt ud, at de siden midten af oktober har beslaglagt mere end 179 NEM kg. ulovligt fyrværkeri.

PostNords medarbejdere må ikke åbne pakker. Ser de en mistænkelig pakke, så overdrages den til myndighederne.

- Vi har tidligere set eksempler på, hvordan forsøg på at sende fyrværkeri med posten b.la. har resulteret i brand på en af vores pakketerminaler. Jeg appellerer til folks sunde fornuft og håber, at folk tænker sig om en ekstra gang og holder sig fra køb og fragt af ulovligt fyrværkeri, siger Hans Erik Lindkvist.

Det er ulovligt at sende farligt indhold såsom fyrværkeri med PostNord. Det gælder også lovligt fyrværkeri og stjernekastere.