Sommerens rekordstore nedbør har sat fokus på et alvorligt problem, som mange danske boligejere står overfor.
Nemlig det stigende grundvand.
Med forventning om et vådt efterår og vinter stiger risikoen for oversvømmelser, især for de omkring 360.000 boliger, der ligger i områder med forhøjet grundvand.
Selvom løsningerne har været klar i flere år, er politiske beslutninger stadig på standby.
Et lovforslag, der kunne igangsætte nødvendige initiativer, er nu udskudt til 2025.
Det skaber stor frustration blandt både borgere og eksperter, som efterlyser hurtigere handling fra politisk side.
Det stigende grundvand i Danmark er blevet et akut problem.
Ifølge en ny rapport fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) står grundvandet i gennemsnit 40 centimeter højere end normalt for årstiden.
Sådan skriver DR.
Dette skaber en øget risiko for oversvømmelser – ikke kun fra regnvand, men også fra vandmasserne under jorden.
Flere danske byer, herunder Vejle og Esbjerg, har allerede oplevet oversvømmelser, hvor det høje grundvand har forstærket effekten af de kraftige regnskyl.
Trods de åbenlyse problemer har de foreslåede løsninger fra kommuner og spildevandsselskaber været sat på standby i snart fire år, da de nødvendige lovændringer mangler.
Dette har efterladt mange boligejere med uholdbare situationer.
Midlertidige løsninger kan forværre situationen
For mange boligejere er midlertidige løsninger som omfangsdræn blevet en nødvendig investering for at undgå vand i kælderen.
Men ifølge Carl-Emil Larsen, direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), kan individuelle løsninger skabe flere problemer, end de løser.
“Folk, der har råd, får lavet dræn rundt om eget hus, og kobler det på et tilfældigt system. Det betyder bare, at de får vandet tilbage i hovedet eller sender det videre til naboen. Det skal løses på et større plan,” forklarer han.
Derfor har DANVA sammen med Kommunernes Landsforening (KL) i flere år arbejdet på at få indført kollektive omfangsdræn som en langsigtet løsning.
Men det kræver lovhjemmel, som endnu ikke er på plads.
Regeringens klimatilpasningsplan fra sidste år havde lagt op til, at der i 2024 skulle indføres en lovændring, som ville give kommuner og spildevandsselskaber mulighed for at iværksætte kollektive løsninger på problemet med højtstående grundvand.
Men nu er lovforslaget blevet udskudt til februar 2025.
Selv når lovgivningen er på plads, er der udsigt til flere års arbejde, før de nye dræningssystemer er implementeret i praksis.
