"Det er flere, end jeg havde regnet med. Det er helt vilde tal," udtaler Peter Skaarup til BT. Udtalelsen kommer i forlængelse af, at politikeren er blevet præsenteret for antallet af bandemedlemmer, der har snabelen nede i de offentlige kasser. Det er heller ikke et ubetydeligt tal, som Peter Skaarup fik præsenteret.
I alt er 1.245 personer registreret som bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase. Tallene kommer fra Rigspolitiet. I alt 610 personer har modtaget offentlige ydelser i minimum én måned i 2020. Det svarer til 49 procent af det samlede antal registrerede bandemedlemmer.
Offentlige ydelser er defineret som værende eksempelvis dagpenge, SU, førtidspension og kontanthjælp.
Tallene vækker harme, nu skal der handles
Til BT udtaler Peter Skaarup desuden: "Det er nogle mennesker, der - i mange tilfælde - har tid til at lave organiseret kriminalitet og tjener penge på død og ødelæggelse. Hvis de personer så samtidig kan få offentlig forsørgelse, så er der noget helt galt."
Peter Skaarup og Dansk Folkeparti har efterfølgende besluttet, at de vil gøre op med, at bandemedlemmer kan få penge fra de offentlige kasser. Det skal ske ved hjælp af en ny lov, der skal sikre at der ikke er nogen bistand til registrerede bandemedlemmer.
Der er endnu ingen meldinger om, hvordan loven præcis skal udformes. Ligeledes er det endnu usikkert om et eventuelt lovforslag vil få opbakning fra andre af Folketingets partier.
Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt
Allerede i 2017 udtalte Dansk Folkeparti, at der skulle tages et opgør med bandemedlemmernes offentlige ydelser. Her var det Radio24syv, der havde gravet i tallene og havde præsenteret deres resultater for offentligheden.
Dengang var det Martin Henriksen, der udtalte til Radio24syv: "Vi foreslår fra Dansk Folkepartis side, at man indfører en regel i lovgivningen, som skærer det ud i pap, at hvis man er aktiv bandemedlem, så kan man ikke modtage eksempelvis kontanthjælp - det må være hovedreglen." Siden er der ikke sket mere.
