Politiet ville hjælpe blufærdighedskrænket kvinde på Roskilde: Hun prioriterede dog anderledes

Henrik Rothenbücher

285 uger siden

|

04/07/2019
Indland
Foto: Gonzales Photo Lasse Kofod / Gonzales / Ritzau Scanpix
Foto: Gonzales Photo Lasse Kofod / Gonzales / Ritzau Scanpix
Da politiet tilbød deres hjælp til en 20-årig kvinde, der var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse, var det et noget overraskende svar, som kvinden kom med. Hun havde nemlig andre prioriteter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Roskilde Festival er et af årets største højdepunkter for mange tusinde danskere. Festivalen byder ofte på en uge med hygge, konkurrencer, druk og musik, men desværre hænder det også, at politiet må tilkaldes.

Dagligt under festivalen udsender politiet døgnrapporter for, hvad de har måtte håndtere under festivalen, og det er ikke alt sammen i småtingsafdelingen. Det var det heller ikke, da en 20-årig kvinde følte sig blufærdighedskrænket i løbet af onsdag aften, men hendes prioriteter var til gengæld ret overraskende.

Politiet skriver, at klokken 00.02 valgte den 20-årige kvinde fra Virum at henvende sig til festivalens samaritter, hvor hun fortalte, at hun havde været udsat for blufærdighedskrænkelse.

Den omtågede kvinde kunne ikke huske, hvem manden var, hvordan hun var havnet i teltet, eller hvad der præcis var foregået. Politiet berettede hende om, hvordan hun kunne anmelde det, og hvordan de så kunne hjælpe hende, men noget overraskende valgte pigen ikke at anmelde episoden, da hun ifølge politiet ‘Ville gå glip af festivalens koncerter”

“Skjult kamera” på toilet var ret uskyldigt

Politiet blev også tilkaldt til en anden sag, som dog var i den lidt mere uskyldige kategori. Her havde en 20-årig mand fra København været på toilet, hvor han opdagede noget, der til al forveksling lignede et kamera.

Da politiet ankom til stedet, viste den 20-årige mand, at han både havde afmonteret og efterfølgende ødelagt ‘kameraet’, så det ikke kunne filme andre, mens de besørgede.

Det viste sig dog, at der slet ikke var tale om et kamera, men at den 20-årige i stedet havde afmonteret og ødelagt en sensor, som indikerer, om der er optaget på toilettet eller ej.

Der blev derfor ikke oprettet nogen sag, og den 20-årige mand kunne feste videre med viden om, at der ikke var nogen, der havde filmet ham, mens han var på toilettet.