Politiet tog på kontrol på værtshuse og diskoteker i København: Så bortviste de dørmanden

Mathias Madsen

95 uger siden

|

21/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lørdag blev en dørmand bortvist fra det diskotek, han arbejder på i Indre By.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet er ofte til stede i nattelivet, og det er med god grund. 

Kombinationen af alkohol, stoffer og mange mennesker giver nemlig ofte anledning til vold, gadeuorden og skænderier eller endda voldtægter og lignende grov kriminalitet.

Derfor hænder det også, at betjente bliver nødt til at bortvise ballademagere fra diverse diskoteker og værtshuse eller endda fra hele området. 

Bortviste dørmand

Lørdag var politiet som sædvanligt til stede i nattelivet i Indre By i København, og nogle betjente gjorde brug af deres mulighed for at bortvise personer. Det var dog ikke ballademagere i traditionel forstand, de bortviste. 

Det var nemlig en dørmand. 

Det kan man læse i et opslag, som Københavns Politi har delt på Twitter. 

Her skriver politikredsen, at dørmanden blev bortvist, fordi han var uautoriseret. 

"Vagtfirmaet, som havde ansat dørmanden, sigtes for overtrædelse af lov om vagtvirksomhed," lyder det endvidere i opslaget, som kan læses i sin fulde længde herunder:

I Danmark skal man have dørmandsbevis, før man må arbejde som dørmand.