Politiet kommer med klar opfordring efter evakuering af dansk storcenter

Mathias Madsen

87 uger siden

|

24/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Politiet har en klokkeklar opfordring til to unge mænd, som torsdag satte en større politiaktion i gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag var der helt sikkert nogle betjente og borgere i Sønderjylland, der frygtede, at skyderiet i Fields skulle til at gentage sig. Denne gang i indkøbscenteret 'Borgen' i Sønderborg. 

Syd- og Sønderjyllands Politi fik nemlig omkring klokken 15:50 torsdag en anmeldelse om, at en ung mand gik rundt i indkøbscenteret med en revolver.

Det er naturligvis en anmeldelse, som politiet tager meget alvorligt, og de mødte derfor talstærkt op og evakuerede centeret. 

Efter et par timer viste det sig dog heldigvis, at der var tale om falsk alarm. 

Efterfølgende efterforskning og et kig på diverse overvågningsvideoer viste nemlig, at der blot var tale om to unge mænd, som løb rundt i centeret med legetøjsvåben. 

Der var altså intet farligt over situationen, men det betyder ikke, at sagen er afsluttet. 

Der kan nemlig stadig godt være tale om et strafbart forhold, og Syd- og Sønderjyllands Politi kommer derfor fredag med en opfordring til de to unge mænd. 

Og den lyder; meld jer. 

Politiet har nemlig endnu ikke identificeret de to unge mænd, og de vil derfor rigtig gerne tale med dem. 

Det er langt fra sikkert, at de skal straffes, men det kan ikke udelukkes, og politiet vil derfor gerne til bunds i sagen. 

Hvis du har informationer, som kan hjælpe politiet i sagen, bedes du derfor kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Du kan læse mere ved at trykke her.