Man henvender sig til kommunen, som skal tilbyde en ældrebolig, plejebolig eller en plads på et plejehjem, såfremt kommunens visitationsteam godkender behovet.
Hvad er en visitation til en plejehjemsplads?
Før man eventuelt bliver godkendt til en ældrebolig, så skal ens samlede funk-tionsevne vurderes af et visitationsteam fra ens bopælskommune.
Det gælder både den fysiske formåen, som fx at kunne gå med eller uden gangredskab, at kunne spise selv, at kunne gå i bad og selv klæde sig af og på. Ens samlede mentale tilstand bliver også vurderet, såsom hukommelse og humør.
Hvis man bliver godkendt til en bolig, så har man ret til frit at vælge blandt boliger, der opfylder det konkrete behov. Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker man at flytte til en anden kommune skal man dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser.
Almen plejebolig eller en plads på et plejehjem skal tilbydes senest to måneder efter, behovet er konstateret. Demensboliger er ligesom andre plejeboliger omfattet af plejeboliggarantien. Boligen skal være klar til indflytning senest to uger efter udløb af fristen.
Frit valg af ældrebolig giver desuden ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med, og hvis det er tilfældet, så skal den anviste bolig naturligvis være egnet til to personer. Den efterlevende ægtefælle eller samlever har ret til at fortsætte lejemålet, hvis partneren dør.
Plejehjem
I 2014 boede 75.300 personer i Danmark i pleje- og ældreboliger ifølge Danmarks Statistik. De var fordelt således:
Det er en god ide at få styr på alle de forskellige udtryk for pleje- og ældreboliger og hvad de betyder:
Hvad er et plejehjem?
Et plejehjem er en institution, som ikke opføres længere. De eksisterende plejehjem kan dog føres videre. Plejehjem blev opført efter Serviceloven, og en plejehjemsplads er typisk en mindre bolig med ét rum. De fleste plejehjem i Danmark er enten kommunale eller selvejende institutioner med driftsoverens-komst med kommunen.
Der opføres dog private plejehjem som aldrig før. Der er således blevet bygget ca. 50 private plejehjem, siden det blev muligt at oprette friplejehjem i 2009, mens yderligere 15-20 projekter er på vej.
Hvad er en beskyttet bolig?
Beskyttede boliger er en institution, som er forbeholdt borgere med betydeligt fysisk handicap, som kan fungere i en selvstændig bolig med tilsyn, hjælp og støtte fra bebyggelsens plejegruppe.
De opføres ikke længere, men de eksiste-rende institutioner kan dog føres videre. Boligernes størrelse varierer fra ca. 71 til 75 kvm.
Hvad er en plejebolig?
Plejeboliger er opført efter Lov om almene boliger, og boligerne er typisk større end på et plejehjem. Der er dog ingen forskel med hensyn til den pleje og omsorg, der bliver tilbudt.
I plejeboliger har beboerne lejerstatus og betaler ind-skud og husleje, hvortil der kan søges indskudslån og boligstøtte.
Hvad er en friplejebolig?
Friplejeboliger/friplejehjem ejes og drives typisk af en selvejende institution. En selvejende institution skal ikke tjene penge eller give overskud til en ejer. Friplejeboliger findes inden for både plejehjemsområdet og specialtilbuds-området (fx til mennesker med sindslidelse, udviklingshæmning, eller multiple funktionsnedsættelser). Friplejeboliger leverer den personlige og praktiske hjælp til beboerne.
De skal godkendes og certificeres af Sundhedsstyrelsen for at kunne etablere og levere de ydelser, som beboerne skal tilbydes.
Hvad er en almen ældrebolig?
Ældreboliger (almene plejeboliger) er en fællesbetegnelse for plejeboliger og ældreboliger. Pleje– og ældreboliger opføres og drives af kommuner, almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller pensionskasser.
Det er tilfældigt, om man visiteres til en plads på et plejehjem eller i en ældrebolig. Forskellene på de to boligtilbud vedrører især huslejefastsættelse og beboerstatus. I ældreboliger har beboerne lejerstatus og betaler ind-skud og husleje, hvortil der kan søges indskudslån og boligstøtte.
Læs også om folkepension og ældrecheck her.