Pia er alvorligt syg: Alligevel vil jobcenteret have hende i arbejde

Mathias Nielsen

127 uger siden

|

18/07/2022
Indland
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Pia er dødeligt syg, men det lokale jobcenter er af en anden opfattelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt er Pia Rosgaard Find en meget ressourcestærk dame. Hun er mor til to og arbejder normalt som knogleforsker på Vejle Sygehus. Desværre er Pia lige nu syg med kræft, hvorfor hun er i kemobehandling.

Lægerne mener desværre, at Pias liv ikke står til at redde og det er derfor kun et spørgsmål om tid før hun dør. 

- Jeg bliver svagere og svagere. Jeg har stort set ingen muskelkraft, fordi kemoen jo ødelægger min krop fuldstændig. Og jeg har en ufattelig træthed, så jeg skal rationalisere min energi i hverdagen bare for at klare simple hverdagsopgaver, fortæller Pia Rosgaard Find til Ekstra Bladet.

Pia fik konstateret kræft for første gang tilbage i 2011, men blev dengang helbredt. I 2016 var kræften desværre vendt tilbage og havde nu spredt sig til knogler og lever. Lægerne kunne vurdere, at hendes liv ikke stod til at redde. Behandlingen ville derfor kun være livsforlængende.

Pia kom derfor på standbyordningen i sygedagpengeloven. Den gælder for personer med livstruende sygdom og gør, at man kan få forlænget sin sygedagpengeperiode på ubestemt tid - altså så længe man er under den særlige ordning.

Pias livssituation har ikke ændret sig siden, men det har den ifølge Vejle Jobcenter.

I april måned fik Pia nemlig besked om, at hun grundet væsentlige fremskridt i hendes helbred ikke længere ville være omfattet af den særlige standbyordning. Jobcenteret ville i samme ombæring gerne have afklaret Pias arbejdsevne.

- Jeg græd, lige fra de havde smidt det der i hovedet på mig og flere dage efter. De går simpelthen ind og vurderer, at der har været væsentlige forbedringer i mit helbred. Og det fremgår ingen steder af hverken statusrapporter eller journaler. Tværtimod er jeg kun blevet dårligere og dårligere på grund af al den livsforlængende kemo, jeg får, fortæller Pia Rosgaard Find

Vejle Jobcenter vil ikke udtale sig om konkrete sager. Dog siger de, at man løbende vurderer de forskellige sager individuelt.