Penge tilbage i skat? Se resultat af din årsopgørelse i dag

Henrik Rothenbücher

199 uger siden

|

25/02/2021
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Du kan allerede tjekke din årsopgørelse og dermed se, om du får penge tilbage i Skat allerede nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere sidder altid og venter spændt på, at marts nærmer sig, så det bliver muligt at tjekke, hvor meget man har til gode, eller hvor meget man skylder Skat.

Nu er der dog ekstraordinært mulighed for, at du allerede kan gå ind og tjekke, hvor mange penge du eventuelt har til gode hos Skat.

Den traditionelle årsopgørelse er ikke klar endnu, men til gengæld har en ny app gjort det muligt at undersøge, hvad resultatet af din årsopgørelse er, også selvom Skat selv ikke har den klar.

Det er appen Skatteguiden, der både kan downloade til iPhone og Android, som giver dig mulighed for at se, om du får penge tilbage fra Skat lige nu.

Til Berlingske fortæller bestyrelsesformand bag selskabet Skatteguiden, at de ikke generer en fuldkommen årsopgørelse, men et simpelt billede af, om du skal have penge tilbage eller om du i stedet skal hoste op med penge.

“Vores målsætning er, at den kan give os 10.000 nye brugere, men vi drømmer selvfølgelig om 50.000. Vi genererer ikke en komplet årsopgørelse, men et simpelt billede af, om man skal have skat tilbage eller skal betale restskat,” fortæller Bo Bejstrup Christensen til Berlingske.

Sådan tjekker du om du får penge tilbage i Skat

Hvis du er nysgerrig på, om du får penge tilbage i Skat, så skal du gå ind i din app-butik på telefonen og downloade Skatteguiden.

Annonce: Se hvor meget du kan spare på din forsikring her

Derefter skal du oprette en profil, og samtidig give samtykke til, at Skatteguiden må benyte informationer fra din profil på Skat. Dette er nødvendigt, hvis de skal kunne sammensætte din årsopgørelse.

Foruden at vise dit resultatet fra din årsopgørelse, så kan Skatteguiden også hjælpe dig med at tjekke, om du har husket vigtige fradrag. Disse fradrag kan nemlig have en betydning for, hvor meget du får tilbage i Skat.

Vær opmærksom

Efter at flere medier er begyndt at skrive om appen, er der kommet tryk på systemet. Så det kan være, at du vil opleve, at appen ikke fungerer optimalt grundet pres fra mange andre brugere.

5 tips til at undgå at få et skattesmæk

1. Tjek din forskudsopgørelse inden året starter

Allerede i slutningen af året kan du gå ind og tjekke din forskudsopgørelse. SKAT har på forhånd overført en masse tal fra dit tidligere år, og derfor kan det være meget vigtigt at tjekke op på opgørelsen, hvis du ved, at der er sket ændringer.

Er du blevet fyret, skifter du job, hvor du får en anden løn, skal du måske til at læse? Selv hvis du får den samme løn, men måske har fået et job, hvor du skal køre langt mindre, kan det være væsentligt at rette i din forskudsopgørelse.

Hvis ikke du retter det, så går SKAT ud fra, at du tjener det samme som året før, og så vil du blive beskattet under de samme forhold.

2. Rediger din forskudsopgørelse når der er ændringer

Din forskudsopgørelse er dog ikke noget, du blot skal rette inden året går i gang. Forskudsopgørelsen er en forventning om, hvor meget du kommer til at tjene i løbet af et år. Hvis du i løbet af året får ændringer i din løn, arbejdsforhold, fradrag eller lignende, så er det vigtigt, at du går ind og retter det med det samme.

Hvis du inden året går i gang, har meddelt SKAT, at du tjener 400.000 kroner, men halvvejs inde i året bliver du fyret og finder et job, hvor din løn bliver halveret, så vil dit fradrag være for højt, hvis du glemmer at rette din forskudsopgørelse. Kommer der ændringer i dine forhold i løbet af året, så gå ind og ret din opgørelse.

3. Husk dine fradrag!

Det er ikke alle, der kender til de fradrag, som de lovligt kan trække fra. Det mest populære fradrag er kørselsfradrag/befordringsfradrag, hvor du kommer til at betale mindre i SKAT, hvis du kører mange kilometer om året.

Det er dog ikke kun kørsel, som du kan få fradrag for, det kan være noget så simpelt som en A-kasse. Betaler du 5.000 kroner om året til en A-kasse, så kan du altså få fradrag for det beløb. Du bør også tjekke op på børnebidrag, aktier, værdipapirer, udbytte og håndværkerfradrag. Får du lavet noget ved huset eller gjort rent i hjemmet, så kan du faktisk få fradrag for det.

4. Få din arbejdsgiver til at trække mere

Trækprocenten til SKAT afhænger af hvilken kommune man bor i. Gennemsnitligt ligger trækprocenten på 38 %, hvilket betyder, at du betaler 38 % af din løn til SKAT. Du kan bede din arbejdsgiver om at sætte din trækprocent op. Hvis du hæver den fra 38 til 40 %, vil du hver måned betale 2 % mere til SKAT.

Det vil afhængigt af lønnen typisk være et par hundrede kroner om måneden. Når året er slut og din årsopgørelse er klar, vil du dog højst sandsynligt få penge retur i stedet for at betale penge til SKAT. Mange vælger denne løsning bevidst, da de så bruger det som en slags opsparing.

Er det 500 kroner man betaler ekstra om måneden til SKAT, så vil de penge måske normalt blive brugt på tant og fjas, men når du pludselig får udbetalt 6.000 kroner i april året efter, så føles de penge af lidt mere.

5. Vent med at tilføj din ekstra fradrag

Hvis du vil være på den helt sikre side, så kan du vente med at tilføje alle dine ekstra fradrag til sidst på året. Venter du til december måned eller til din årsopgørelse er klar, og først der tilføjer, at du skal have fradrag fra kørsel, a-kasse, håndværker med mere, så er der stor sandsynlighed for, at det nok skal dække den eventuelle restskat, som du skulle betale tilbage til SKAT.

Følger du de overstående råd, så vil du helt sikkert se på grønne tal, når årsopgørelsen er klar i stedet for de grimme røde tal.