Penge tilbage i skat? Disse danskere får ikke udbetalt noget

Julie Møller

193 uger siden

|

12/04/2021
Indland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Grønne tal på årsopgørelsen giver ikke nødvendigvis penge på bankkontoen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I sidste uge begyndte Skattestyrelsen at udbetale overskydende skat til danskerne for 2020.

Men grønne tal på årsopgørelsen giver ikke nødvendigvis penge på bankkontoen. Det må mange tusinde danske i disse dage sandsynligvis erkende, skriver Gældsstyrelsen. 

Gældsstyrelsen modregner nemlig deres gæld til det offentlige i den overskydende skat.

Cirka 3,6 mio. danskere havde grønne tal på årsopgørelsen for 2020, men det er altså ikke alle, der får pengene udbetalt. 

Har man gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen nemlig foretage såkaldt modregning, hvor pengene går til at dække gælden helt eller delvist i stedet. Det gjorde styrelsen brug af overfor 365.000 skyldnere sidste år. De blev modregnet for 2,5 mia. kr. alene i overskydende skat. 

Igen i år forventer Gældsstyrelsen at hente et milliardbeløb tilbage til det offentlige ved at modregne et stort antal skyldnere.

”For nogle vil det nok komme som en overraskelse, at deres overskydende skat går til at dække deres gæld til det offentlige i stedet for at blive udbetalt. Men vi holder selvfølgelig øje med, hvem der har gæld til det offentlige, for det er vores ansvar at sørge for enhver svarer sit og den fælles samfundskontrakt overholdes.  Med modregning sikrer vi, at gælden til det offentlige bliver nedbragt, inden skyldnerne får penge i hånden,” siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.

Hvor mange skyldnere, der vil blive modregnet i overskydende skat på årsopgørelse denne gang, afhænger af, hvor mange af de 3,6 mio. danskere med grønne tal på årsopgørelsen, der samtidig har gæld til det offentlige.

Det er overskydende skat et tegn på

For mange er det en god dag, når de får udbetalt overskydende skat. Men den overskydende skat er et tegn på, at man i løbet af 2020 har betalt for meget i skat. Derfor opfordrer Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen, at man tager et kig på sin forskudsopgørelse for 2021.

Men det er værd at huske på, at det er et tegn på, at man har betalt for meget i skat i løbet af 2020. Derfor er det en god ide at benytte anledningen til at tjekke, om forskudsopgørelsen for 2021 stemmer, så man ikke kommer til at betale enten for meget eller lidt i skat i år,” uddyber Karoline Klaksvig i en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.