Pas på i trafikken: Mandag går politiet målrettet efter denne type bilister

Nils Würtzenfeld

409 uger siden

|

17/02/2017
Indland
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En ny kampagne sætte en bestemt gruppe bilister i politiets søgelys fra mandag 20. februar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Enhver dansker med et kørekort er udmærket klar over, at det ikke er lovligt at køre bil, mens man snakker i håndholdt mobil.

Alligevel er rigtig mange af os dårlige til at overholder denne trafikregel.

Alene i januar 2017 har mere end 3.400 trafikanter nemlig fået en bøde for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet og for at komme problemet til livs, vil politiet i næste uge (uge 8) gennemføre en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister.

Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne ’Kør bil, når du kører bil’.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Der er uopmærksomhed involveret i omkring hvert tredje trafikdrab på vejene. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne har fokus på trafikken, når de kører på vejene. Alt for ofte stopper vi folk, der roder med mobil, papirer eller noget helt tredje, mens de kører. Det fjerner fokus og øger risikoen for alvorlige ulykker, forklarer Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

I de seneste uger har en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner allerede mindet trafikanterne om, at de skal holde fokus på trafikken, når de sidder bag rattet.

Set over fem år har hele 354 mennesker mistet livet i trafikulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme. Dertil kommer endnu flere tilskadekomne personer, som ikke er opgjort.

I forbindelse med den forstående kampagne har politiet flere gode råd til bilister, som har svært ved at lægge mobilen fra sig, når de sidder bar rattet.

•    Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil

•    Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe

•    Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed

•    Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem

•    Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer

•    Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.

Samtidig har politiet også lavet en opgørelse over, hvor i landet trafikanter er værst til at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken.

Politikreds:                                     2016   2015   2014

Nordjylland:                                       3.099    4.729    4.942
Østjylland:                                          3.404    3.746    3.426
Midt- og Vestjylland:                         2.551    3.077    2.702
Sydøstjylland:                                     4.295    4.409    4.205
Syd- og Sønderjylland:                      1.916    3.397    3.227
Fyn:                                                       3.087    3.558    3.947
Sydsjælland og Lolland-Falster:     1.661    2.314    3.114
Midt- og Vestsjælland:                      2.488    3.187    3.534
Nordsjælland:                                     1.560    2.240    2.694
Københavns Vestegn:                        2.669    3.707    3.618
København:                                         5.008    6.452    8.115
Bornholm:                                              166        131        137
Total:                                          31.675    40.947    43.661

 

(Tallene er samlet ud fra forseelser begået i bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel)