Pas på denne juice, hvis du er på receptpligtig medicin

Marie Milling

456 uger siden

|

03/02/2016
En forholdsvis uskyldig ting som frugtjuice kan påvirke din medicin og gøre dig meget syg.

Dagens topnyheder

Ikke alle ved, at mad, drikkevarer og kosttilskud kan have meget alvorlige indvirkninger på receptpligtig medicin.

En af de fødevarer, som er kendt for at kunne påvirke flere slags receptpligtig medicin i højere eller lavere grad, er grapefrugtjuice.

Læs også: Derfor bør du kun tisse, når du trænger

Er man glad for den syrlige drik, skal man være opmærksom på, om man tager noget medicin.

Bruger man eksempelvis en slags kolesterolsænkende medicin med stoffet simvastin, så kan grapefrugtjuice forstærke effekten i en sådan grad, at man risikerer at blive syg af det.

Det kan resultere i den frygtede bivirkning med nedbrydning af muskler, som i værste fald kan føre til nyresvigt.

Undgå helt grapefrugter
- Det er især juicen, som kan være et problem, fordi det er koncentreret, siger Mai Raun, farmaceut fra Lægemiddelstyrelsen til Dagens.dk og uddyber:

- Hvis man spiser grapefrugt, så er det ikke lige så koncentreret, som at drikke juicen, og der vil derfor være en mindre risiko, for at det har en effekt på medicinen, men jeg ville stadig undgå det helt.

Læs også: Har du prøvet at købe en umoden avocado? - disse tricks er geniale

Hun står for en database, som hedder medicinkombination.dk, hvor man kan tjekke, hvordan de fleste medicintyper fungerer sammen, men også visse stærke vitaminer og mineraler og nogle naturlægemidler.

Andre madvarer kan også have stor virkning på receptpligtig medicin, og det er derfor en god idé at tjekke indlægssedlen.

- Selvfølgelig er det også en god idé at snakke med sin læge eller spørge på apoteket, så man ved, hvad man skal passe på, når man tager en bestemt slags medicin, siger Mai Raun. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: