På vej mod Danmark: DMI melder om vinterligt islæt i næste uge

Emil Martesen

8 uger siden

|

27/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI melder om vinterligt islæt fra i næste uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskernes weekend synger på sidste vers, og det selvsamme gør det flotte efterårsvejr.

For selvom fronten med skyer og regn, der i øjeblikket har sit tag over Danmark, senere erstattes med solen der hist og her vil titte frem i det meste af landet, så får piben inden længe en anden lyd.

Mandag og tirsdag ventes ret skyet vejr med lidt regn af og til, idet flere små lavtryk sætter kursen ind over landet.

Det skriver DMI.

Ondt bliver dog værre onsdag, når et lavtryk over det nordlige Skandinavien sender en koldfront ned over landet fra nordvest.

Når fronten har passeret landet strømmer køligere luft ned over landet, og det klarer op nordfra.

Fra torsdag er prognoserne mere usikre, men de seneste prognoser viser, at en ny front vil passere landet vestfra med skyer og stedvis regn.

Fronten hører til et lavtryk, der i løbet af torsdagen tager en bane fra Vestnorge over Sverige til Finland, mens det uddybes. Holder prognoserne fat i denne udvikling, betyder det, at vi ud over skyer og stedvis regn efterhånden får meget blæsende dag.

På nuværende tidspunkt viser prognoserne, at vinden i løbet af torsdagen tiltager til mellem hård vind og hård kuling mellem sydvest og nordvest, senere fra nordvest og vest, og ved kysterne kan vinden en overgang nå helt op på stormende kuling med vindstød af stormstyrke.  

Når lavtrykket fredag er nået til Finland, drejer vinden i nordvest og aftager noget, og kold luft strømmer efterhånden ned over landet sammen med byger, der helt lokalt kan have et vinterligt islæt.