På fredag træder ny lov i kraft: Danskerne kan ikke få det gratis

Henrik Rothenbücher

207 uger siden

|

29/12/2020
Indland
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Når vi natten til fredag går ind i et nyt år, starter vi også ud med en lovændring, der kommer til at betyde noget for de fleste danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når turen går ned i byen for at handle ind i et supermarked eller shoppe i en butik, ender det oftest med, at man går fra butikken igen med sit køb i en plastikpose. Fremadrettet vælger flere måske at bære varen i hånden eller endda at have en pose med hjemmefra, da en ny lovgivning træder i kraft på fredag.

Fredag er det nemlig den 1. januar, og her træder en ny lov i kraft, som får den betydning, at butikker ikke længere må udlevere gratis bæreposer til danskerne.

Det betyder altså, at hvis du skal have dit nykøbte tøj med hjem fra eksempelvis H&M, så skal du betale for posen.

Nogle poser bliver helt forbudt

Det er blevet et lovkrav fra regeringen, at forretningerne skal tage mindst fire kroner for en bærepose af plastik. Derudover bliver det også forbudt for forretninger at tilbyde de små gennemsigtige plastikposer, der typisk er gratis tilgængelige i dag.

“Intentionen er at nedbringe unødvendigt forbrug af bæreposer og gøre forbrugerne bevidste om, at en bærepose har en værdi,” fortæller miljøpolitisk chef for Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen ifølge B.T.

Flere forretninger har for længst valgt at ændre politikken omkring plastikposer, og de tager derfor allerede penge for dem i dag. Ifølge B.T har det fået forbruget til at falde drastisk, da mange nu skal tage stilling til, om de vil bruge penge på en pose, og derfor siger de ofte nej tak.