I fjerde kvartal af 2016 var der 7.340 indbrud i beboelser, viser tal fra Danmarks Statistik. Hvis man ser på tal fra den samme periode tilbage i 2014, blev der anmeldt over 9.000 indbrud. Tallene kan skyldes, at sikkerhedsbranchen har set en stigning i antallet af solgte alarmer de sidste par år, og at danskerne dermed i overvejende grad ønsker at sikre sit hjem mod indbrud. På trods af denne positive udvikling er antallet af indbrud i Danmark stadigvæk højere end i vores nabolande.
Hvis du selv overvejer at opgradere sikkerheden i din bolig, så er her to produkter, der kan skabe mere tryghed hos dig.
1. Fotodetektor – Få tilsendt billede af tyven
Falck har udviklet en alarm med fotodetektor. Fotodetektoren sender automatisk fire billeder af dit hjem til din mobil i det sekund, alarmen begynder hos dig. Fotoalarmen gør det nemmere for dig at vurdere, om der er tale om en fejlalarm, eller om der rent faktisk er et indbrud i gang.
Du har samtidig muligheden for manuelt at tage billeder gennem fotodetektorerne via en app på din mobil, så du altid kan have ro i sindet, når du er væk hjemmefra. Du kan se mere om Falcks tyverialarmer her.
2. Videoovervågning skjult i elpæren
Det innovative lysfirma Sengled har udarbejdet en pære, der kan lidt mere end bare at lyse et værelse op. Udover denne funktion har pæren nemlig også fået indbygget et lille og nærmest usynligt kamera, der kan filme i høj kvalitet.
På denne måde kan du meget lettere hjælpe politiet til at fange de skyldige og sikre dit hjem samt andres mod fremtidige indbrud fra tyvene.
Du kan læse mere om, hvordan du sikrer dit hjem lige her.