To ud af fem børn i Danmark vokser op i familier, hvor psykisk sygdom spiller en markant rolle i hverdagen. Disse børn har en væsentligt højere risiko for selv at udvikle psykiske problemer. Det kan have alvorlige konsekvenser for deres trivsel og fremtidige livsmuligheder.
På trods af udbredt viden om deres sårbarhed modtager næsten 70 procent af børnene ingen støtte.
Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.
Det er forskellige barrierer, der hindrer at børnene får den nødvendige hjælp. Blandt de vigtigste barrierer er mangel på opmærksomhed fra voksne omkring dem, herunder fagpersoner, der ofte ikke har de nødvendige redskaber til at handle på børnenes behov.
Læs mere i rapporten ’Grib børnene – Hvordan får børn og unge den nødvendige støtte, når deres far eller mor har en psykisk sygdom?’
Familier har brug for hjælp
”Vi ved, at det kan være svært for forældrene selv at bede om hjælp, og de ved det heller ikke altid selv, hvis barnet har brug for hjælp. Derfor er det afgørende, at fagpersoner og andre voksne omkring børnene gør, hvad de kan, for at afdække, om børnene i familien har brug for støtte – og vise vej til den støtte," siger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden.
TrygFonden og Psykiatrifonden samarbejder med Region Hovedstadens Psykiatri, Forskningscenter for Familiebaserede Interventioner, Børns Voksenvenner og Ældre Sagen om at skabe handling og øget opmærksomhed gennem ’Grib børnene’, primært rettet mod børn i Region Hovedstaden. Det kunne være konkrete værktøjer og tilbud til de berørte familier og særligt børnene, som fx samtalegrupper.
Rapporten ‘Grib børnene - Hvordan får børn og unge den nødvendige støtte, når deres far eller mor har en psykisk sygdom‘ bliver præsenteret ved en konference på Nationalmuseet i København den 5. november.
Stor viden, men lille handling
Den nye rapport dokumenterer, at selv om 71 procent af de adspurgte fagpersoner i Region Hovedstaden føler sig rustet til at spørge ind til patientens børn, er det kun 43 procent, der har henvist til støttetilbud som familiesamtaler eller børnekurser.
Dette til trods for, at 86 procent af fagpersonerne kender til eksisterende tilbud. Med andre ord er der høj videnskompetence om udfordringerne, men lav handlekompetence blandt de fagprofessionelle. Det betyder, at selvom de kender til støttetilbud som børnekurser og familiesamtaler, får alt for få børn den hjælp, de har brug for. .
I Region Hovedstaden fik blot 4,6 procent af patienter med børn under 18 år en familiesamtale i 2023, og 0,4 procent af børnene deltog i et børnekursus.
Mangler klare rutiner
En anden forhindring er manglen på en fælles praksis og struktur. Der mangler klare rutiner og systemer, som sikrer, at børnene bliver opsporet og henvist til den rette hjælp, viser rapporten. Der dog også samtidig påviser, at fagpersoner, der arbejder med familierne, gerne vil og efterlyser mere hjælp og systematik til at handle.
”Det er velkendt, at der et behov for at forebygge og sætte tidligt ind, når det gælder børn som vokser op i familier med psykisk sygdom. Derfor er det også opløftende at opleve, at både viljen og engagementet til at hjælpe er til stede. Og at der er mange parter, der kan og vil løfte opgaven. Et stærkt samarbejde mellem psykiatrien, civilsamfundet og forskningen har vist, at man virkelig kan bidrage til at gøre en forskel og forhåbentlig på sigt skabe en varig ændring af, hvordan vi træder til for de børn, der bliver berørt,” siger Sara Stiles Månsson, projektchef i TrygFonden.
Skal være lettere at handle
Rapporten peger desuden på løsninger, som bl.a. at implementere systematiske værktøjer og fastlagte rutiner i de elektroniske patientjournaler, så det bliver lettere for fagpersoner at handle.
Derudover anbefales det at synliggøre arbejdet med børn som pårørende, anerkende det som en vigtig del af behandlingen og at oprette flere påmindelser og skabe en fast struktur, som kan hjælpe fagpersoner med at tage dialogen om børnene.
