Nye regler træder i kraft i dag: Så mange penge kan du spare

Henrik Rothenbücher

102 uger siden

|

01/01/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fra i dag den 1. januar indføres en ny regel, der muliggør, at en særlig gruppe danskere kan spare flere tusinde kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra 1. januar indføres nye regler for modregning, hvis du har et arbejde som pensionist.

I 2022 og før reglerne indrettet således, at folkepensionister ville blive trukket i deres pensionstillæg fra det offentlige, såfremt de havde en indkomst, der lød på mere end 122.004 kr. om året.

Der var også en risiko for, at man blev trukket i selve folkepensionen, men det var dog kun i tilfælde af, at man som pensionist havde en indkomst på mere end 348.700 kr. om året.

Hvad mange har givet udtryk for, at de har været utilfredse med, er at det også var tilfældet, at man blev trukket i sin folkepension, hvis ens ægtefælle stadig arbejdede, og man selv var på pension.

Sådan kommer det dog ikke til at forholde sig længere, da man fra i dag den1. januar 2023 har valgt at skrotte denne regel. Det vil sige, at arbejdende pensionister og deres ægtefæller kan se frem til at få tusindvis af kroner mere mellem hænderne i det nye år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er dog ikke kun her, at der er ændringer fra 1. januar. Det er nemlig også tilfældet for både kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen.

Med afsæt i de stigende benzinpriser, har Skattestyrelsen besluttet at hæve fradraget på kørsel mellem 25 og 120 kilometer til 2,19 kr. pr. kilometer, mens satsen for kørsel over 120 kilometer stiger til 1,10 kr. pr. kilometer.

Ydermere er der også blevet varslet ændringer i satserne for skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel, hvorfor der også på dette punkt vil være penge at spare næste år. Ønsker du at se de nye satser, så kan du finde dem her.