Nye dokumenter lækket: Mette Frederiksen kaldes i samråd

Henrik Rothenbücher

210 uger siden

|

18/12/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Statsminister Mette Frederiksen er atter engang blevet kaldt i samråd. Denne gang skyldes det, at der er lækker dokumenter, der viser, at regeringen allerede var klar over, at aflivningen af mink ville betyde nedlukning af erhvervet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsminister Mette Frederiksen er blevet kaldt i samråd. Det skyldes, at B.T. torsdag har afsløret en række interne regeringsdokumenter, der modsiger hendes centrale forsvar i sagen.

"Statsministerens svar virker fabrikeret, så det passer ind i regeringens kram," udtaler Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der har taget initiativ til samrådet, ifølge B.T. 

"Mette Frederiksen bliver nødt til at forklare, hvorfor hendes forklaring ikke passer med det, der står i regeringens interne dokumenter. Det får alle alarmklokker til at ringe." 

Mette Frederiksen har fastholdt, at regeringen ikke traf beslutningen om, at minkerhvervet skulle lukkes. De traf derimod kun beslutningen om at aflive alle mink. Det sagde hun i Folketingssalen 25. november. 

I de interne dokumenter, der er blevet bragt frem i lyset af B.T. omtaler regeringen beslutningen som 'nedlukningen af erhvervet'. Desuden stod der også skrevet i dokumenterne, at aflivningen af alle mink betød, at 'branchen de facto vil blive lukket'. 

Dette spørgsmål er helt centralt i forhold til, hvorvidt regeringen brød grundloven, og om det blev gjort bevidst. Regeringen nemlig blevet advaret om, at der var en manglende lovhjemmel til at lukke erhvervet, af embedsværket.

"Vi kan nu se, at regeringen udmærket var klar over, at de lukkede minkerhvervet med deres beslutning. Hvad er det, regeringen vil sikre sig mod ved at fortælle en anden historie, end det der var virkeligheden?" spørger Kristian Thulesen Dahl, hvilket han følger op med: 

"Det kan være på grund af, at de var advaret om den manglede lovhjemmel, og så tilpasser de deres svar efter det. Man sidder med en ubehagelig fornemmelse af, at regeringen prøver at fabrikere et tænkt scenarie for at slippe billigere ud af det her juridisk og økonomisk," siger han ifølge B.T. 

Afsløringen af de interne dokumenter har resulteret i heftig debat på de sociale medier. Blandt andet har tidligere justitsminister Søren Pinds sammenlignet Mette Frederiksens minksag med Inger Støjbergs instrukssag.

Enhedslistens Pelle Dragsted er dog ikke af samme opfattelse som Søren Pind. Derimod mener han, ifølge B.T., at sagen allerede har haft nok konsekvenser, da fødevareminister Mogens Jensen har trukket sig som et direkte resultat af sagen. 

B.T. skriver desuden, at Mette Frederiksen ikke har ønsket at svare på deres spørgsmål om sagen. Sandsynligvis kommer hun nu til at afgive sin forklaring under vidnepligt, da et flertal i Folketinget er blevet enige om, at minksagen skal undersøges af en uvildig granskningskommission.

Alle de fortrolige dokumenter kan ses her.