Ny platform skaber kaos: Kan først få hjælp 9. juni

Mathias Nielsen

139 uger siden

|

19/04/2022
Indland
Foto: Digitaliseringsstyrelsen
Foto: Digitaliseringsstyrelsen
Aalborg Kommune går en meget travl tid i møde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er godt med på det digitale område. Man har i mange år modtaget digital post via e-Boks, haft app til NemID, så man ikke skulle have kortet med fysiske koder med sig hele tiden.

Nu er tiden kommet til at mange danskere skal skifte til MitID, som på sigt skal erstatte NemID. Overgangen til det nye MitID har dog ikke været uden udfordringer.

I Aalborg Kommune har Borgerservice lige nu rigtig travlt med at hjælpe borgere, som skal have hjælp til at få MitID oprettet.

Ifølge Dorthe Jespersgaard, kontorchef ved Borgerservice i Aalborg, så er situationen lige nu mere kaotisk end da alle i 2014 skulle overgå til digital post.

“Vi skal jo hjælpe alle dem, som ikke har et dansk pas eller en nyere smartphone, og som derfor har brug for at møde op fysisk for at dokumentere, hvem de er,” siger hun til B.T og tilføjer:

“Og lige nu er den første ledige tid, vi har til det, 9. juni.”

Det er et problem for mange, som i de her dage får besked fra deres pengeinstitutter om, at de har 30 dage til at komme på det nye system.

Den store udfordring med manglende tider har de taget bestik af ved kommunen og udvider derfor deres åbningstider.

Hun opfordrer til, at man løbende holder øje med de ledige tider, som dagligt vil blive lagt op på borgerservices hjemmeside.

Og har man en tid, man alligevel ikke skal bruge, så anbefaler Dorthe Jespersgaard, at man afbestiller og giver tiden til en anden borger.