Ny liste offentliggjort: Disse uddannelser giver den højeste løn

Mathias Nielsen

105 uger siden

|

18/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge en ny opgørelse, så er der stor forskel på, hvad man kan tjene efter endt videregående uddannelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan i Danmark vælge mellem en meget lang liste af videregående uddannelser. Det kan være en universitetsuddannelse, en professionsbachelor eller måske en akademiuddannelse, for at nævne nogle eksempler.

Det giver ligeledes mulighed for en række forskellige jobs, men kigger man på lønnen efter endt uddannelse, så er der meget stor forskel på tværs af de forskellige uddannelser.

En ny opgørelse foretaget af den borgerlige-liberale tænketank CEPOS viser den gennemsnitlige løn for en lang række videregående uddannelser.

Cheføkonom hos CEPOS, Mads Lundby Hansen, forklarer til Berlingske, at opgørelsen viser »en stor spredning i den indkomst, der følger af diverse uddannelser«.

»Det overordnede billede er, at de uddannelser, der giver den højeste indkomst – på nær jura – har udgangspunkt i en matematisk tankegang eller naturvidenskab. Det er udtryk for, at arbejdsmarkedet belønner det, man kan betegne som hårde kompetencer,« siger han til Berlingske.

Kigger man på listen, så ser top 5 således ud:

1: Forsikringsmatematik med en gennemsnitsløn på 1.361.100 om året før skat

2: Virksomhedssystemer med en gennemsnitlig løn på 1.311.600 om året før skat

3: Revision med en gennemsnitlig løn på 1.282.000 om året før skat

4: Statsvidenskab med en gennemsnitlig løn på 1.230.200 om året før skat

5: Økonomi med en gennemsnitlig løn på 1.202.200 om året før skat

Du kan se hele listen her.

Ads by MGDK