Ny isproducent slår dørene op i Danmark

Mathias Nielsen

113 uger siden

|

21/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nordic Gelato Factory har åbnet sin første butik i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Veganske produkter vinder mere og mere indpas i Danmark.

På få år er der kommet væsentligt flere veganske fødevarer i landets supermarkeder, og nu slår endnu en vegansk virksomhed sig ned i Danmark.

Den finske producent af vegansk is, Nordic Gelato Factory, har netop åbnet sin første butik i Danmark. Med tiden forventer man at åbne flere butikker i Danmark. Nordic Gelato Factory har etableret sig i Danmark med hjælp fra Copenhagen Capacity. 

- Vi er glade for endelig at kunne tilbyde Nordic Gelato Factory til forbrugere i Danmark. De seneste år har vi oplevet stigende efterspørgsel på at udvide vores forretning. Danmark - og særligt København – er førende inden for ​​plantebaserede fødevarer, og vi ser frem til at tilbyde en række veganske produkter af høj kvalitet fri for laktose, gluten og allergifremkaldende ingredienser, udtaler Heidi Lindroos, grundlægger af Nordic Gelato Factory, i en pressemeddelelse.

Nordic Gelato Factory har åbnet deres første butik i Danmark i forbindelse med Halloween i Tivoli.

Her kan man få smage som Evil Liquorice, Mrs. Draculas Strawberry, ScaryPumpkin, Ghostly Lemon og Vampire Blueberry – alt er som sagt vegansk og ydermere baseret på lokale råvarer.

Foto: PR