Cancer er en frygtelig sygdom, som desværre koster mange liv hvert år. Heldigvis forskes der en del på området, hvilket gerne skulle forbedre behandlingen og ikke mindst det proaktive arbejde i at opdage cancer.
Brystkræft er en af de former for kræft, som rammer flest danskere. Når lægerne finder en genetisk mutation hos en kvinde med brystkræft, vil de forsøge at finde ud af, om mutationen er årsag til kræften.
Læs også
Ofte finder lægerne mutationen i de såkaldte BRCA-gener. En mutation i et BRCA-gen kan øge risikoen for brystkræft og æggestokkræft voldsomt.
Dog findes der også flere typer af mutationer alene i BRCA-generne, og det er langt fra alle mutationerne, der øger risikoen for en kræftsygdom.
”Når man som yngre kvinde kommer ind med brystkræft, så analyserer lægerne patientens genom og ser, om der er en mutation. Men faktisk ved man i mere end halvdelen af tilfældene ikke, om den mutation, man finder, har noget med sygdom at gøre,” forklarer Morten Frödin, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre og en af forskerne bag den nye genteknologi CRISPR-Select, som de netop har offentliggjort i Nature Genetics.
Med teknologien har forskerne fra Københavns Universitet nu knækket koden om mutationers betydning. De kan nemlig undersøge, om en bestemt mutation har været det, der har fået kræften til at udvikle sig i kroppen eller ej.
I samme omgang kan de finde ud af, om sygdommen kan blive slået ned af en særlig effektiv form for kræftbehandling. Det kan altså være revolutionerende nyt i forhold til behandling af brystkræft.
”Genteknologien er vigtig, fordi den meget hurtigt kan fortælle, om mutationen i kræftsvulsten er følsom overfor præcisionsmedicin. Det har man været lidt påpasselig med at bruge, fordi det er omkostningsfuldt, og man ikke ved, om det overhovedet ville have effekt på netop den kræftsvulst, man står med,” forklarer lektor Claus Storgaard Sørensen på Biotech Research & Innovation Centre, der også står bag den nye teknologi.
Den nye teknologi løser et mangeårigt problem i kræftbehandlingen, da der førhen ikke har været en teknologi som gjorde det muligt at kunne se, om den personlige medicin ville virke eller ej.
”I cirka 15% af tilfældene kan man sige, at den BRCA-mutation, man fandt i en brystkræftpatient, er sygdomsfremkaldende. For cirka 15% kan man sige, at den ikke var årsag til sygdommen. I den store resterende gruppe kan man finde en mutation, men lægen ved ikke, hvad den betyder. Med andre ord om den er harmløs eller skadelig og årsag til kræften,” siger Morten Frödin.
