Nu taler Janni Ree ud efter kæmpe Karsten-afsløring: De lyver

Emil Martesen

3 uger siden

|

05/11/2024
Indland
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix
Nu taler Janni Ree ud efter den kæmpe Karsten-afsløring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden offentligheden først hørte om Janni og Karsten Rees opsigtsvækkende skilsmisse, har det tidligere par holdt sig i rampelyset.

Særligt Jannis nye forhold til den schweiziske jurist Jeppe Stokholm har skabt store overskrifter.

Den pludselige afslutning på de 11 år, hvoraf ni var som ægtepar, vakte opmærksomhed i medierne, men nu ser det ud til, at også Karsten Ree har fundet kærligheden igen – denne gang med en gammel bekendt.

Rigmanden Karsten Ree og kunstneren Gitte Peters bekræftede tidligere tirsdag deres forhold over for Ekstra Bladet.

Det nyforelskede par, som har kendt hinanden i mere end to årtier, fortæller, at de genoptog kontakten i slutningen af august 2024, og nu er blevet kærester.

I en fælles udtalelse fra Ree Holding lægger parret ikke skjul på, at der har verseret en del historier, hvorfor de nu bringer meddelelsen:

"Der har i den seneste tid verseret en del historier i medierne om vores relation, derfor denne meddelelse. Vi, Gitte Peters og Karsten Ree, er gamle bekendte og har for nylig, i slutningen af august 2024, genoptaget vores forbindelse".

Tilfreds med situationen

Den tidligere forsidefrue Janni Ree er tydeligvis tilfreds med situationen:

"Jeg er meget positivt stemt. Det er klart, når man selv er lykkelig og videre", lyder det fra hende til Ekstra Bladet.

Men selvom Janni glæder sig på Karstens vegne, lægger hun ikke skjul på, at hun tvivler på, at forholdet med Gitte Peters først er opstået nu:

"Jeg ved, at de lyver (om at deres forhold først er startet nu, red.), men det kan jeg jo kun grine af", fortæller hun videre, og tilføjer, at hun har valgt at fokusere på sin egen lykke i stedet for at bekymre sig om fortiden.

For Janni er det vigtigste, at de begge har fundet ro i deres nye relationer, og hun udtrykker håb om, at det kan være med til at skabe stabilitet i deres ellers turbulente skilsmisse.