Nu sker det: Jim Lyngvild deler fantastisk nyhed

Emil Martesen

85 uger siden

|

03/05/2023
Indland
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Den evigt populære Jim Lyngvild har løftet sløret for en fantastisk nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu har endnu en fantastisk historie set dagens lys. 

IT-direktør Mads Hedegaard og kunstner Jim Lyngvild står nemlig bag et nyt feriekoncept, som skal tiltrække gæster fra nær og fjern til Hobros enestående natur. 

Og første trin i den store plan er genåbningen af Bramslev Bakker Campings restaurant, som efter større istandsættelse og ny køkkenchef nu slår dørene op til en gourmetoplevelse i international klasse. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

I skrivende stund er den helt store makeover i gang på Bramslev Bakker Camping, og snart vil gæsterne kunne nyde luksustelte, gourmetmad og vores danske vikingehistorie midt i den smukkeste egn i Danmark. 

Mads Hedegaard, campingpladsens ejer, lægger heller ikke skjul på, at da han fik muligheden måtte han slå til: 

“Jeg er opvokset i området og har altid elsket den smukke natur i Bramslev Bakker, så da jeg fik mulighed for at købe campingpladsen, slog jeg til. Jeg synes, at de flotte omgivelser fortjener at få en campingplads lidt ud over det sædvanlige. Men det skal stadig være et sted for alle. Og hvem er bedre til at lave den slags end Jim Lyngvild”, udtaler Mads Hedegaard, som købte restauranten i januar 2023 og selve pladsen i april 2023. 

Campingformen "glamping", hvor man kan overnatte i allerede opslåede telte med lidt ekstra udstyr, har for alvor vundet indpas i Danmark. 

Vikingehistorie 

Med udgangspunkt i Hobro og Mariager Fjords dybe forankring i den danske vikingehistorie vil Mads Hedegaard og Jim Lyngvild gå et skridt længere og etablere et oplevelsescentrum, der giver Bramslev Bakkers Viping-gæster en luksuriøs oplevelse i moderne vikingerammer.

De 28 kvadratmeter store telte med frit udsyn til stjernehimlen er individuelt indrettet med komfortable senge, siddepladser og skriveborde – alle med små hint til vores fælles vikingearv. 

Komfortabel camping 

Og hver morgen kan man stå op til en skøn morgenmad i Bramslev Bakkers restaurant: 

"Da jeg så Bramslev Bakker forelskede jeg mig med det samme, og forestillede mig, hvordan det må være at vågne i så smukke omgivelser, hvor vores vikingeforfædre har boet. Jeg har bare det problem, at jeg hader at slå telt op og sove på luftmadras, som falder sammen. Hvis jeg skal på campingferie, så skal det være lidt mere komfortabelt og en smuk oplevelse for både sjælen og øjnene. Vi skaber det koncept, jeg selv gerne vil besøge”, siger Jim Lyngvild. 

Bramslev Bakker Camping er både til en romantisk weekendtur, en skøn sommerferie med familien, en forlænget weekend med veninderne eller bare en lille hyggelig søndagsudflugt. 

For virksomheder er det også muligt at booke kursusophold, sommerfesten, eller en Viping-oplevelse med ”Modern Viking Experience”. 

Kapaciteten er 20-200 deltagere. 

Man kan allerede nu booke sin Viping-oplevelse på www.bramslevbakker.dk.