Nu kan SKAT inddrive din skattegæld

Henrik Rothenbücher

304 uger siden

|

22/02/2019
Indland
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix
SKAT har haft alt for svært ved at inddrive gæld fra danskerne i løbet af de seneste par år, men det skal nu være slut. Den sidste del af SKATs nye it-system er udvikling, og dermed kan flere danskere forvente, at deres gæld til det offentlige bliver inddrevet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af sidste år kunne 485.000 danskere ånde lettet op, da de modtog en besked fra SKAT i deres e-boks. Beskeden der kom fra Gældstyrelsen, har formentlig fået pulsen op hos de fleste, men da de åbnede beskeden, kunne de se, at de ikke skulle betale nogen gæld.

SKAT valgte nemlig at afskrive gæld til hele 485.000 danskere, der ellers skyldte penge til SKAT. Gælden kunne være flere år gammel, som den blandt andet var i Anne Madsens tilfælde, hvor hun skyldte 500 kroner fra 2011. I Anne Madsens tilfælde ville hun gerne betale gælden, men det kunne ikke lade sig gøre.

I fremtiden bør det dog ikke komme til at ske, at SKAT igen afskriver gæld til den stor del af befolkningen, for SKAT kan nemlig meddele, at den fjerde og sidste del af deres nye gældsinddrivelsessystem nu er færdigudviklet, og så vil de snart kunne tage det i brug.

Det nye system skal hjælpe med, at SKAT lettere kan inddrive danskernes gæld, så man ikke ender i en situation som med det skandaleramte EFI-system, hvor staten blev efterladt med over 116 milliarder kroner i gæld, som ikke blev inddrevet hos borgerne.

Systemet blev færdigt til tiden

Det er Netcompany, der har haft til opgave at bygge det nye system for SKAT, og skatteminister Karsten Lauritzen glæder sig over, at det er lykkedes at udvikle et statsligt it-systemet til tiden, og uden at det har kostet skattebetalerne mere end forventet.

Han er dog også realistisk, og han forventer ikke, at det bliver let at få danskerne til at betale den gæld, som de skylder til staten.

”Jeg tør næsten ikke sige det, for de fleste vil sikkert ikke tro mig, men det er stort set lykkedes at udvikle et statsligt it-system til tiden – og uden at regningen denne gang er løbet løbsk. Omvendt er jeg også meget bevidst om, at vi ikke har eller får en perfekt gældsinddrivelse i morgen. Det er fortsat et langt sejt træk at få danskerne til at betale den gæld, de skylder. Ikke mindst fordi, at mange af dem simpelthen ikke har betalingsevne. Og det er jo som bekendt svært at klippe håret af en skaldet,” lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen.

For den almene dansker vil man ikke kunne mærke en forandring med det nye system. Til gengæld vil flere danskere fremover kunne forvente, at deres gæld til det offentlige bliver inddrevet.