Nu kan du snart se, om du har været smittet med coronavirus

Henrik Rothenbücher

247 uger siden

|

27/03/2020
Indland
Foto: Sebastian Gollnow/DPA/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Gollnow/DPA/Ritzau Scanpix
Der er snart en ny test klar, som kan afsløre, om du allerede har været smittet med coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske sundhedsvæsen vil i den kommende tid begynde at teste op mod 5.000 danskere for coronavirus hver dag.

Der er dog rigtig mange danskere, der ikke får lov til at blive testet, selvom de udviser tegn på coronavirus, og dermed er det egentlig tal af smittede danskere, væsentligt højere end det, der hver dag opdateres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mange danskere vil derfor gå rundt i uvished om, hvorvidt de har været smittet med coronavirus eller ej.

Indtil videre har det ikke været noget, man har haft mulighed for at få svar på, heller ikke selvom man har fået en coronatest.

Nu skriver Politiken dog, at Statens Serum Institut er på vej med en antistoftest, som via en blodprøve kan afsløre, om du har været smittet med coronavirus.

Kan sende danskere tilbage på arbejdsmarkedet

Testen vil være rigtig vigtig for danskerne, da det kan sende flere tilbage på arbejdsmarkedet. Afslører testen, at kroppen har dannet antistoffer mod coronavirussen, så vil der altså ikke være noget problem i, at man vender tilbage til sin arbejdsplads igen.

Ifølge Karen Angeliki Krogfelt, der er professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, så vil en person med et højt antistofniveau, have meget svært ved at blive smittet igen.

“Når personer har et højt antistofniveau, så har de meget svært ved at blive smittet igen i en periode på op til to år,” fortæller hun til Politiken og fortsætter:

“De kan så sendes tilbage på arbejde uden større risiko for selv at blive smittet eller sprede smitten til andre, da de nu er mere modstandsdygtige,” fortæller professoren.

Over 2.000 danskere smittet

Sundhedsstyrelsen opdaterede tidligere i dag deres tal af testede, smittede og afdøde, og desværre var der sket en større stigning igen.

Antallet af testede danskere lød på 17.275 og i alt 2.010 smittede personer pr. klokken 10.00. Klokken 13.00 blev antallet af dødsfald opdateret, og det rykkede sig desværre fra 42 til 51 personer.

Fremadrettet forventes tallet at stige endnu mere, men det er ikke nødvendigvis en procentvis højere stigning. Årsagen skyldes, at der snart vil blive testet langt flere danskere, end tilfældet har været det indtil videre.