Nu går kronprinsesse Marys ønske i opfyldelse

Julie Møller

198 uger siden

|

01/03/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu får kronprinsessen et stort ønske opfyldt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver dag bliver 14 mennesker ramt af hjertestop uden for et hospital. En hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død. Fra i dag vil der være en døgntilgængelig hjertestarter ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads.

Det skriver Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.

Hjertestarteren har kronprinsesse Mary modtaget af Hjerteforeningen i forlængelse af Hjerteforeningens Landsuddeling i 2019, hvorfra alle indsamlede penge er gået til uddeling og opsætning af flere end 400 nye hjertestartere landet over.

Et ønske går i opfyldelse

Kronprinsessen bad efter modtagelsen af hjertestarteren om, at den blev sat op et sted i København, hvor der normalt er mange mennesker, og hvor den kunne komme til gavn for flest muligt.

H.K.H. Kronprinsessen ønskede sin hjertestarter placeret et sted i byen, hvor den kunne gøre mest gavn og øger dermed antallet af døgntilgængelige hjertestartere i området. Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen undersøgte derfor et muligt sted og fastlagde placeringen ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads, hvor der normalt er mange mennesker, heriblandt turister fra ind- og udland.

I Hjerteforeningen er adm. direktør, Anne Kaltoft, glad for, at endnu en døgntilgængelig hjertestarter fra Landsuddelingen nu kommer danskerne til gode.

“Hvert sekund tæller ved et hjertestop, og derfor er det afgørende, at der er en hjertestarter tæt på og tilgængelig døgnet rundt. Derfor er vi meget taknemmelige for, at Hjerteforeningens protektor, H.K.H. Kronprinsessen, har bidraget til at sikre en døgntilgængelig hjertestarter i området omkring Amalienborg og Amaliehaven, og at hun så tydeligt bakker op om vores arbejde med at udbrede kendskabet til genoplivning,” siger Anne Kaltoft.

H.K.H. Kronprinsesse Mary er protektor for Hjerteforeningen. Her i selskab med Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft. Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen.

Ca. 5.000 danskere får hjertestop udenfor hospitalet. Det svarer til 14 personer om dagen. Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70 %, lyder det i pressemeddelelsen fra Hjerteforeningen. 

Deler nyheden på Instagram

Kongehusets Instagramprofil deler de også den gode nyhed. Herunder kan du se opslaget fra den officielle Instagramprofil for det danske kongehus:

Foto: Instagram @detdanskekongehus.