Nu er der nyt efter Mikkel Hansens karrierestop

Emil Martesen

33 uger siden

|

03/05/2024
Indland
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nu er der nyt fra Aalborg Håndbold efter Mikkel Hansens karrierestop.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at Mikkel Hansens håndboldkarriere synger på sidste vers.

Håndboldstjernen fortalte for knap en måned siden på pressemøde, at han gerne vil med til de Olympiske Lege i Paris, som der netop bliver taget hul på, når de varme måneder er over os, men at han så vil lægge håndboldskoene på hylden.

Og det er uden tvivl store sko der skal udfyldes hos Aalborg Håndbold, der har øjnene rettet mod Bundesligaen efter en afløser.

Men det bliver angiveligt ikke hvilken som helst afløser, da Tysklands helt store profil Juri Knorr eftersigende bytter Rhein-Necker Löwen ud med Aalborg Håndbold.

Men det stopper ikke her.

Aalborg Håndbold har angiveligt udset sig to prominente spillere.

Det skrev B.T. for nyligt.

Aalborg Håndbold nærmer sig angiveligt aftaler med både Juri Knorr og Miguel Martins, ifølge rapporter fra det tyske medie Bild.

Juri Knorr, som uden tvivl er blandt de bedste spillere i Bundesligaen, er længe blevet sat i forbindelse med et skifte til den nordjyske klub.

Såfremt transferen bliver en realitet, skal Aalborg Håndbold finde i omegnen af 3,5 millioner kroner frem, selvom der tidligere har været rygter om helt op til 7,5 millioner kroner.

Og nu har Ekstra Bladet fået en kommentar fra Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.

Han lægger ikke skjul på, at han holder kortene tæt til kroppen:

"Jeg kan godt afsløre, at vi skal nok finde en afløser til Mikkel fra næste sæson. Det er vi tæt på. Der kommer en, der kommer til at afløse Mikkel, men hvem det bliver, og hvornår det bliver offentliggjort, kan jeg ikke svare på lige nu", siger han. 

Men herefter bliver det sparsomt med detaljer:

"Jeg vil ikke kommentere de to navne. Når der er noget nyt, så melder vi ud".

Med disse ord giver han udtryk for, at Fansene inden længe kan få sat navn på den værdige efterfølger til en af dansk håndbolds mest elskede figurer.