Nu bliver kravet om mundbind forlænget

Julie Møller

193 uger siden

|

16/04/2021
Indland
Kravet om brug af mundbind i den kollektive transport forlænges frem til den 13. maj 2021. Foto: Shutterstock.com
Kravet om brug af mundbind i den kollektive transport forlænges frem til den 13. maj 2021. Foto: Shutterstock.com
Kravet om brug af mundbind bliver forlænget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Genåbningen af Danmark er i gang.

Men danskerne må vente lidt endnu med at smide mundbiddet. I hvert fald hvis man gør brug af den kollektive trafik.  

Kravet om brug af mundbind i den kollektive transport forlænges nemlig frem til den 13. maj 2021. Samtidig forlænges forbuddet mod indtagelse af alkohol i busser og belægningsbegrænsningen i fjernbusser.

Det oplyser Transportministeriet.

"En naturlig del af hverdagen"

Passagerer i busser, metro og tog skal fortsat bære mundbind. Regeringen har besluttet at forlænge kravet om mundbind/visir i fire uger frem til den 13. maj 2021.

"Mundbind og visir er blevet en naturlig del af hverdagen i den kollektive transport, og vi har brug for at holde fast i alle de gode vaner og forholdsregler for at holde pandemien i skak. Det er ikke mindst vigtigt i takt med, at vi gradvist genåbner samfundet og derfor også får flere passagerer, der har brug for den kollektive transport i deres hverdag," siger transportminister Benny Engelbrecht.

Sammen med kravet om mundbind forlænges yderligere to restriktioner. I fjernbusser vil der fortsat være en maksimal belægningsgrad på 50 procent, og forbuddet mod indtagelse af alkohol i busser bliver også forlænget frem mod den 13. maj 2021.