Nordea advarer mod farlig virus i netbank: To ord dukker op på skærmen

Emil Ryttergaard

391 uger siden

|

20/06/2017
Indland
Nordea advarer mod svindel i danskernes netbank. Foto: Polfoto
Nordea advarer mod svindel i danskernes netbank. Foto: Polfoto
Nordea advarer alle med netbank mod en farlig virus, der er i omløb i hele Norden. Hvis kunder oplever, at der dukker to ord på skærmen, så skal de straks lukke siden og søge hjælp.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du jævnligt bruger din netbank, så skal du se sig rigtig godt for i disse dage, hvis der havner en mistænkelig mail i din indbakke.

Nordea advarer netop nu om, om at en svindelmail er i omløb i de nordiske lande, som almindelige virusprogrammer ikke kan opdage, og som kan få adgang til personlige oplysninger eller angribe ens netbank, skriver banken i en pressemeddelelse. 

Mailen fra svindlerne indeholder typisk et link eller en vedhæftet fil, og når først at man har klikket på enten linket eller filen, så kan computeren blive inficeret. 

Nordea Danmark oplyser, at svindlerne forsøger at få dig til at klikke på et link i mailen, som fører dig over til loginsiden i din netbank. Derefter kommer de to ord 'vent venligst' op på skærmen - og det kan det være et tegn på, at din computer er blevet inficeret.

Det gælder derfor om at slette mailen med det samme og IKKE klikke på linket. Hvis man først klikker på linket og kommer ind på login-siden i netbank, og de to ord kommer frem på skærmen, så skal man straks lukke siden og søge hjælp, da skaden kan være sket.

I en mail til Dagens.dk understreger Nordea, at banken ikke har noget som helst med virussen at gøre, da bankens egne it-systemer ikke er blevet hacket eller spreder den farlige virus. 

Derfor kan den genstridige virus også ramme brugere af netbank, som hører til andre banker end Nordea. 

Hvis du har klikket på et mærkeligt link i en mail, hvor du ikke kender afsenderen og derefter oplever, at din computer er lang tid om at logge på netbanken, eller du ser ordene 'vent venligst' i længere tid, så kan din computer være inficeret med virussen. 

Foto: Nordea

Nordea har selv lavet et billede (se herover), hvor man kan se det falske fremfor det ægte NemID-login i netbank, hvor man kan bemærke, at der ikke er nogen baggrund på den falske loginskærm. 

Har man mistanke om at ens egen computer er blevet smittet med virus, så skal man køre et antivirusprogram eller søge teknisk assistance. Mailen rammer kun computere, der kører windows, så hverken telefoner eller Mac computere er i fare for at blive smittet. 

Læs selv hele Nordeas advarsel mod den farlige virus herunder.