Netto lavede stor ændring: Nu går disse varer som varmt brød

Kamille Isaksen

44 uger siden

|

17/01/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Salget af disse produkter steget med hele 25 procent efter lanceringen af det nye koncept.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I kølvandet på Netto's omfattende ombygnings- og renoveringsprojekt, kendt som 3.0 konceptet, har discountkæden formået at ændre kundernes tankegang og indkøbsmønstre med bemærkelsesværdig succes.

Ifølge Michael Løve, administrerende direktør for Netto, har de nye butikker oplevet en markant stigning i salget af frugt og grønt.

Det skriver Økonu.dk.

I nogle af de ombyggede butikker har Netto set en imponerende stigning på 25 pct. i salget af frugt og grønt. Dette resultat tilskrives blandt andet en fornyet fokus på friskhed og tiltalende præsentation af disse sektioner.

"Det er sket ved at gøre afdelingen mere fristende og lækker, og ikke fordi vi har sagt til kunderne, at de skal spise mere frugt og grønt. Så stor er væksten ikke alle steder, men på tværs ser vi over 10 pct. vækst på frugt og grønt i de omstillede butikker." fortæller Michael Løve, der er adm. direktør i Netto

Med i alt 184 danske Netto-butikker ombygget til 3.0 konceptet er discountkæden, der allerede er Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer, ambitiøs med planer om at ombygge 600 butikker inden 2029.

Ifølge markedsnotater fra Økologisk Landsforening udgjorde Netto-kæden 16,9 pct. af det totale dagligvaresalg af økologiske produkter i 2020, hvorimod Rema 1000, med 14,4 pct., lå på andenpladsen. Frugt og grønt udgør desuden mere end en tredjedel af det samlede detailsalg af økologiske produkter i Danmark.

Ambitionen om yderligere 416 ombyggede butikker inden 2029 antyder, at Netto's 3.0 koncept fortsat vil have stor indflydelse på dansk detailhandel og forbrugeradfærd i fremtiden.