Chok i Netto: “Hvad fanden sker der for folk?”

Julie Møller

202 uger siden

|

08/02/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efter en lørdagsvagt blev det for meget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Lille opråb fra Netto-eleven her. Som de fleste af jer ved, er jeg elev i Netto Augustenborg, og det er jeg rigtig glad for. Nu har det jo lige været lønningsdag, og det betyder jo selvfølgelig, at der er travlt i alle butikker.”

Sådan starter Morten Didrichsen sit opslag på Facebook, som han lagde op efter en lørdagsvagt i slutningen af januar i år. 

“Hvad fanden sker der for folk lige nu? Jeg har i dag haft en vagt fra 6:00 til 15:00, i løbet af de 9 timer er det lykkedes mig at blive svinet til 9 gange, blot fordi jeg som medarbejder er nødt til at pointere, at vi skal holde afstand og passe på hinanden,” skriver Morten Didrichsen.

I den seneste tid er det langt fra alle vagter i Netto-butikken på Als, der har været lige sjove. En del af kunderne er direkte ubehagelige. Det fortæller han til JydskeVestkysten.

“Flere af dem sagde noget, der virkelig ikke var pænt. Det var ret personligt, så jeg vil helst ikke gentage det. Men det gør mig både ked af det og frustreret, at nogen taler sådan til os, når vi blot forsøger at gøre det trygt for alle,” siger Morten Didrichsen.

En risiko at gå på arbejde

Ligesom mange andre er Morten Didrichsen også bange for at blive smittet og risikere at smitte andre. Hans egen far er hjertepatient. 

“Selvom min far er i risikogruppen, går jeg glædeligt på arbejde hver dag og gør det med et smil. Jeg og alle andre medarbejdere i detailhandlen forsøger at passe på, men vi kan ikke gøre det alene. Min bøn er, at kunderne også vil være med til at gøre det. Vi kan jo ikke bare blive hjemme,” siger han til avisen.

Du kan se Morten Didrichsens Facebook-opslag, der i skrivende stund er delt over 750 gange, herunder: