Natascha mødte på arbejde til et sørgeligt syn: Kasse efterladt med håndskrevet seddel

Emil Ryttergaard

350 uger siden

|

09/04/2018
Indland
Det var dette syn, der ventede Natascha fredag morgen. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Det var dette syn, der ventede Natascha fredag morgen. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Tidlig fredag morgen stod der en efterladt kasse foran døren på Nataschas arbejdsplads. Da hun tog et nærmere kig, gik den uhyggelige sandhed op for hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken havde ikke engang slået syv fredag morgen, da Natascha Lauritzen mødte ind på arbejde og blev konfronteret med en hård opgave.

Sammen med en kollega, havde hun netop sat bilen og gik op mod indgangen til internatet, da hun spottede en efterladt plastikkasse og et bur på toppen af trappen.

- Vi tænker begge tog: Åh nej, hvad er nu det?, siger Natascha Lauritzen til Dagens.dk.

Og den efterladte kasse og bur gemmer da også på en uhyggelig sandhed.

- Der står et lille marsvinebur, hvor der sidder to marsvin, hvor den ene er død, og nedenunder i plastikkassen der sidder en kanin og et marsvin, siger Natascha Lauritzen til Dagens.dk.

Det var dette syn, der ventede Natascha og hendes kollega. Foto: Dyrenes Beskyttelse

På plastikkassen var der fastspændt en håndskrevet seddel, der tegnede et uhyggeligt billede af omstændighederne for de efterladte dyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Sammen med sin kollega får hun straks dyrene ind i modtagelsen af internatet, hvor de kan tage et nærmere kig på kasserne. Og her tegner der sig et uhyggeligt billede af de omstændigheder, der har fået ukendte gerningsmænd til at efterlade dyrene:

- Der var tapet en seddel fast på den ene kasse, hvor at afsenderen havde skrevet, at ejerne ikke kunne magte dem mere, og det var angiveligt en nabo, der havde taget hånd om dyrene.

- Det vil sige, at flere mennesker har været vidende om, at dyrene ikke er blevet passet og flere der har været med til at dumpe dyrene. Det er da lidt uhyggeligt at tænke på, siger Natascha Lauritzen til Dagens.dk, og understreger at sedlen ikke bærer hverken navn, adresse eller telefonnummer.

Dyrlægen på internatet har kigget dyrene igennem, og den overlevende kanin og de to marsvin har det umiddelbart godt, da pelsen er blank og deres nogle er rene.

I kassen gemte der sig en kaning og et marsvin. Foto: Dyrenes Beskyttelse

I den anden kasse, der lå der et marsvin, der var død, mens det andet marsvin fortsat var i live. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Det døde marsvin har dog ikke haft en nem sidste tid.

- Vores dyrlæge tjekkede også det døde marsvin, der var meget tynd. Marsvinet var formodentlig død af sult, og dyrlægen mistænker, at dyret ikke har kunnet spise den sidste tid, siger Natascha Lauritzen.

I morgen skal dyrlægen gennemgå alle tre dyr i et større sundhedstjek, hvorefter at det er planen, at dyrene om få dage kan formidles videre.

- Dyrene har det heldigvis godt og er glade, og de liver op, hver gang man besøger dem. Men man bliver jo ked af det og vred, når de bare bliver efterladt på den måde. Det er ligesom lidt for nemt at sætte et dyr ud og lade andre tage sig af det, siger Natascha Lauritzen og understreger, at det er sjældent, at de oplever at dyr på den måde bliver efterladt på trappetrinet.

Hun opfordrer i stedet til, at man altid ringer, hvis man ikke er i stand til at passe sine egne dyr, hvorefter at internatet kan hjælpe ejerne videre.  

 

Ung kvinde filmer sig selv til koncert - hold nu øje med venstre side af billedet