“Nak & Æd”-værten afslører: Kan prale med denne DR-rekord

Kamille Isaksen

56 uger siden

|

22/11/2023
Indland
Foto: Dam Niels Henrik/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Foto: Dam Niels Henrik/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Jørgen Skouboe har nu skrevet sig ind i DR's rekordbøger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste kender Jørgen Skouboe som den legendariske vært af det folkekære program "Nak & Æd”. Med 14 sæsoner bag sig har den 71-årige jæger, der sammen med kokken Nikolaj Kirk udforsker naturen og tilbereder mad i programmet, opnået en bemærkelsesværdig bedrift.

Dette har dog aldrig været planen for den nu garvede tv-vært. Han havde nemlig aldrig set sig selv blive tv-vært, men alligevel har han nu lavet hundredvis af programmer. 

Udover det flotte CV og den lange historik i branchen, har den 71-årige Jørgen Skouboe nu skrevet sig ind i DR's rekordbøger som deres ældste tv-vært. 

Det skriver DR.

Selvom radioværten Jørgen de Mylius officielt slår aldersrekorden som den ældste vært i DR-regi, ville Jørgen Skouboe ellers være øverst på denne liste.

Den aktuelle 14. sæson af "Nak & Æd" er i øjeblikket på skærmen på DR1, og alderen har gradvist vist sig at være en overvejelse for Jørgen, især når optagelserne fører dem ud i verden.

"Jeg har ikke følt mig gammel, før vi skød programmerne til den nyeste sæson. Mine kollegaer er utrolig gode til at passe på mig. Måske er det derfor, jeg har det så godt, som jeg har det. Men jeg er begyndt at sove til middag, når vi er ude på optagelser. Bare lige en halv time midt på dagen. Så ved de andre godt, at de ikke skal forstyrre mig, og bagefter er jeg så frisk igen.”

På trods af disse små ændringer i dagligdagen er det ikke fordi, at Jørgen kan mærke, at han er over 70 år. 

- Men jeg kan ikke mærke på min fysik, at jeg er over 70, og generelt synes jeg, at jeg er privilegeret. Tænk, at jeg kan få lov at tage på alle de rejser sammen med så dygtige folk.

Denne udmelding tegner en optimistisk fremtid for de trofaste fans af programmet “Nak & Æd”, da det ikke virker til, at Jørgen Skouboe har tænkt sig at stoppe med programmet inden for den nærmeste fremtid.