Nægtede hjælp fra kvinde med tørklæde: Gik i stedet til angreb

Julie Møller

231 uger siden

|

17/07/2020
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
En 21-årig kvinde fik bl.a. revet sit tørklæde af og udsat for knytnæveslag, da hun skulle udføre sit job i den private hjemmepleje.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er Nordsjællands Politi, der skriver om episoden i dagens døgnrapport fra den 16.-17. juli 2020.

En 21-årig kvindelig ansat i den private hjemmepleje foretog som led i sit arbejde klokken 13.30 et besøg hos en ældre borger i Allerød.

Nægtede at få hjælp

Da borgeren åbnede døren for hende, gav han i fornedrende vendinger udtryk for, at han ikke ønskede hendes tilstedeværelse, hvorefter han hev kvindens tørklæde af, tog fat i hendes hår samt slog hende gentagne gange med knyttet næve i ansigtet. Kvinden vristede sig herefter fri og flygtede fra stedet.

Patruljer kørte efterfølgende til adressen, hvor de anholdt og sigtede borgeren for vold.