Midt i genåbningen: Søren Brostrøm advarer mod ny smittebølge

Mathias Nielsen

151 uger siden

|

02/02/2022
Indland
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Direktøren kommer med en advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Datoen 1. februar 2022 var for mange en lettelsens dag.

Dagen bød på massive ændringer i den danske coronastrategi.

Virussen karakteriseres ikke længere som værende en smafundskritisk sygdom, hvorfor alle restriktioner forsvandt.

Dermed kan man i den kommende weekend uden besvær tage en god bytur med vennerne til klokken tidlig morgen.

Det vil mange formentlig benytte sig af.

Men selvom covid-19 for langt de fleste lige nu er lykkeligt på vej i glemmebogen, så skal vi passe på med at tænke covid-19 som værende en fjern ting.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, advarer i et interview med Politiken om netop dette.

Generelt set er direktøren positiv omkring de nuværende tal, men frygter samtidig efteråret og vinteren.

“Vi skal være forberedt på, at der kan komme en smittebølge til efteråret og ind i vinteren. Vi skal udvise rettidig omhu ved at forberede os. Vi skal blandt andet følge med i, hvordan immuniteten udvikler sig, og overvåge mulige nye varianter”, siger Søren Brostrøm til Politiken.

Brostrøm mener, at corona skal anses som den nye vintersygdom, og derfor finder han det også meget sandsynligt, at store dele af befolkningen skal vaccineres igen til efteråret.

Søren Brostrøm er ikke alene om at være skeptisk med hensyn til at sige helt farvel til covid-19.

I går morges udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) i Go’ Morgen P3, at “jeg tør ikke sige, at det er et endegyldigt farvel til restriktioner. Vi ved ikke, hvad der sker til efteråret. Om der kommer en ny variant.”

Så selvom vi for nu kan glæde os over at have et restriktionsfrit samfund, så tyder det på, at der formentlig vil kunne komme nogle begrænsninger igen til efteråret.