Mette Frederiksen varsler pressemøde i aften: "Smitten er bekymrende"

Mathias Nielsen

158 uger siden

|

08/12/2021
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Statsministeren skriver via sin profil på Facebook, at der i dag vil blive afholdt et pressemøde i kølvandet på den stigende coronasmitte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Smittetallene stiger næsten dag for dag, og det bekymrer landets statsminister Mette Frederiksen (S).

I går aftes skrev hun i et opslag på Facebook, at der i aften 20:30 vil blive indkaldt til endnu et pressemøde i Statsministeriet, hvor Regeringen formentlig vil anbefale yderligere restriktioner.

Målet er at bremse den stigende smitte samt holde udbredelsen af den nye omikron mutant hen.

I går var blandt andet direktør hos Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, også ude at anbefale en nedlukning af nattelivet da man mener, at meget af smitten spreder sig gennem aktiviteter der.

Statsministeren skrev følgende i opslaget:

“Kære alle

En opfordring til dig, der har bestilt tid til 3. stik: Se, om det er muligt at fremrykke tiden.

I det hele taget: jo flere, der vaccineres, jo hurtigere - jo bedre er det. Uanset om det er 1., 2. eller 3. stik.

Lige nu følger vi udviklingen med corona helt tæt. Det ser igen bekymrende ud. Smitten er høj, og der er mange indlagte på landets hospitaler. Dertil kommer den nye variant, Omikron, som spreder sig uhyggeligt hurtigt.

Vi har allerede skruet op for vaccineindsatsen, indført coronapas og mundbind. Men det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant.

Det drøfter Folketingets Epidemiudvalg i morgen. Og jeg forventer, at vi fra regeringens side kan holde pressemøde i morgen aften kl. 20.30.

Derfor kan jeg heller ikke på nuværende tidspunkt være mere konkret. Men blot igen opfordre til, at så mange som muligt lader sig vaccinere og får det 3. stik, så hurtigt som muligt, efter man er indkaldt.”