Mette Frederiksen med trist udmelding

Henrik Rothenbücher

228 uger siden

|

08/08/2020
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen kom sent fredag aften med en udmelding på Facebook, hvor hun desværre skuffede mange danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis vi skruer tiden et halvt år tilbage, så var det primært dårligt nyt der kom frem, når Mette Frederiksen holdt pressemøde.

Danskerne skulle vænne sig til en helt ny hverdag, og for hvert pressemøde der kom, blev der lukket endnu mere ned.

Langsomt begyndt det at vende, og i stedet var det kun godt nyt der kom, når Mette Frederiksen holdt tale. Danmark åbnede stille og roligt mere op, og for mange danskere begyndte hverdagen at blive mere normal.

Desværre har vi i Danmark set en stigning af coronasmitten igen, og derfor er kurven atter vendt, så da Mette Frederiksen meldte ud i går, så var det atter negativt.

Får ikke lov til at åbne

Mette Frederiksen fortæller, at forsamlingsforbudet ikke vil blive hævet lige foreløbigt, og samtidig kommer hun med en trist melding til flere tusinde danskere, der havde glædet sig til at vende tilbage til deres arbejde i nattelivet.

De får nemlig ikke lov til at åbne.

“Blandt andet nattelivet og forbuddet mod store forsamlinger. Oprindeligt var planen at begynde en åbning - også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes,” lyder det fra Statsministeren i hendes opslag på Facebook.

Derudover fortæller Mette Frederiksen også, at vi kun lige har set startet af brugen med mundbind i Danmark, og at vi nok kan forvente, at det bliver taget i brug flere steder.

“Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet,” lyder det fra statsministeren.