Netop nu står Mette Frederiksen og taler til hendes kollegaer på Christiansborg samt til den danske befolkning.
Talen finder sted i forbindelse med folketingets afslutningsdebat, hvor Mette Frederiksen runder sit første år som statsminister af.
Mette Frederiksens tid som statsminister er blevet præget af coronakrisen, og det har også været omdrejningspunktet i store dele af talen.
Statsministeren fortalte blandt andet, at vi danskere har vundet første halvleg mod coroanvirussen, men at vi ikke må blive alt for magelige, for der kan vente en hård anden halvleg.
Samtidig så kom Mette Frederiksen med en opfordring til danskerne, som ellers sjældent vil komme fra talerstolen i folketinget.
Brug penge!
“Det er sjældent, at vi her fra talerstolen direkte opfordrer danskerne til at bruge penge. Det vil jeg gerne gøre i dag. Hvis du har råd til en ekstra aften på en restaurant, til en ekstra tur ud i sommerlandet, så gør det. Vi skal have gang i hjulene,” fortæller Mette Frederiksen fra talerstolen.
Opfordringen hænger sammen med den sommerpakke, som folketingets partier har forhandlet sig frem til. Pakken der både giver danskerne en del af deres indefrosne feriepenge, men som også giver masser af rabatter i det danske sommerland i løbet af sommeren.