Mette Frederiksen med hyldest: “Sjældent har vi været mere stolte”

Julie Møller

180 uger siden

|

08/07/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Landets statsminister sender en hyldest til det danske herrelandshold i fodbold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Så sluttede det. Danmark tabte EM-semifinalen onsdag aften mod England med et 2-1-nederlag.

Trods det er der ingen tvivl om, at spillerne har gjort et stort indtryk på rigtig mange danskere denne sommer. Det har de også gjort på landets statsminister. I et opslag på Facebook skriver hun: 

“I har samlet hele Danmark omkring jer. Udvist exceptionelt sammenhold, da det virkelig gjaldt. Sjældent har vi været mere stolte! Tak for rejsen,” lyder det i opslaget.

Hun er langt fra den eneste politiker, der har fulgt med i slutrunden. Også Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund sender en tanke til landsholdet.

“Ja, vi tabte semifinalen. Men vi har aldrig stået stærkere - sammen.”

Det samme gør Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, der roser for spillernes sammenhold.  

"Hold nu fast, hvor var det flot…. Tak for at give os alle de fantastiske oplevelser. Tak for at vise et stærkt og inspirerende sammenhold. I gør os så pivhamrende stolte," skrev han i et opslag efter kampen onsdag aften.

“Folkets europamestre”

“Sporten mestrer noget helt unikt. Den kan begejstre, bevæge og samle en hel nation. De seneste tre uger har bevist det. Og det er slet ikke overstået endnu.”

Sådan lyder det i et skriv fra Hans Natorp, formand i Danmarks Idrætsforbund. 

Selvom semifinalen blev endestationen, så har det danske herrelandshold vundet en særlig plads i hjertet hos mange.

“Selvom semifinalen blev endestationen, er der ingen tvivl om, at det danske landshold er folkets europamestre. Og DBU fortjener sammen med de øvrige involverede en guldmedalje for værtskabet af EURO2020. Hele indsatsen har været imponerende,” skriver Hans Natorp.