Mette Frederiksen kommer med udmeldingen, de fleste af os frygtede

Nicolai H

9 uger siden

|

18/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Statsministeren kommer med kort og kontant udmelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

EU's ledere havde nok at drøfte, da de i går mødtes i Bruxelles for at tale om fremtidens Europa, men ét emne stjal opmærksomheden: krigen i Ukraine.

På en dag, hvor samtalerne kredsede om de geopolitiske rystelser, blev statsminister Mette Frederiksen spurgt om den påstand, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj fremsatte: Nordkorea skulle være begyndt at sende tropper til den ukrainske slagmark.

Det var ikke ligefrem beroligende ord, der kom fra statsministeren. Tværtimod.

"Det er en voldsom udvikling. Men den bekræfter, hvad vi har vidst i et stykke tid – nemlig at Nordkorea er en part i det her, fordi de støtter Rusland (...) Jeg kan ikke sige andet, end at det er dybt, dybt bekymrende," sagde Frederiksen efter mødet.

Nordkoreas militære støtte til Rusland har ikke kun vakt opsigt i de vestlige hovedstæder, men også i de internationale medier.

Aftalen mellem Rusland og Nordkorea, underskrevet i juni, har allerede ført til leverancer af nordkoreanske våbensystemer, ifølge eksperter som Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet.

Stigende samarbejde mellem Rusland og dets allierede

Nordkorea er dog ikke alene om at hjælpe Rusland i dets krigsindsats. Mette Frederiksen nævnte også Iran og Kina som nøglespillere, der har gjort deres indflydelse gældende.

Det er her, statsministerens bekymringer når nye højder.

"Iran og Rusland rykker tættere på hinanden. Og desværre så er der også en kinesisk involvering. Rusland ville ikke kunne opretholde en fuldskala krig i 2,5 år, samtidig med at de opruster så massivt i eget forsvar, uden hjælp fra Kina. Det her bliver nødt til at bekymre os alle sammen," sagde hun bekymrende.