Mette Frederiksen kommer med opløftende coronamelding

Henrik Rothenbücher

154 uger siden

|

05/01/2022
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen kommer med en opløftende coronamelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsminister Mette Frederiksen gør status på coronaen og starten på det nye år i et opslag på hendes Facebook-profil. Her fortæller hun blandt andet, at børnene nu vender tilbage i skole, og at samtidig er tid til en status.

"Vi har fortsat en stor smittespredning i vores samfund. Så længe det er vinter, forventer myndighederne ikke meget lavere smitte. Det ser dog ud til, at kombinationen af en høj vaccinetilslutning til tredje stik, smitteforebyggende tiltag og at omikron tilsyneladende giver et mindre alvorligt sygdomsforløb end tidligere varianter, får os helskindet igennem de her måneder." fortæller Danmarks statsminister Mette Frederiksen, inden hun fortsætter med at tale om vacciner.

"Først om vaccinerne. Næsten 90 % af alle danskere over 50 år har fået deres tredje stik. Det er et højt antal, og vi er både på europæisk og globalt plan helt i top. Det er ganske enkelt fantastisk. Både at så mange har valgt at få det tredje stik. Og at myndighederne har fået et så logistisk imponerende set-up til at fungere. Igen. Effektivt og hurtigt. Der er heldigvis også mange børn og unge, som nu er vaccineret. Tallet er dog lavere end for os voksne. Med skolestarten i tankerne vil jeg igen opfordre til, at I forældre overvejer at lade jeres børn vaccinere hurtigst muligt." lyder det fra Mette Frederiksen.   Statsministeren kommer også ind på restriktioner, hvor hun fortæller, at det har været vigtigt at lukke ned for potentielle supersprederarrangementer som nattelivet blandt andet kan være.   Heldigvis er der også optimisme at spore i Mette Frederiksens opslag. Hun slutter nemlig af med at fortælle, at det hele ser bedre ud, end man først havde frygtet.     "Det ser bedre ud, end vi kunne have frygtet. Tak for indsatsen alle sammen." slutter statsministeren.
Du kan læse hele Mette Frederiksens opslag herunder: