Mette Frederiksen jubler: Det er dagens gode nyhed

Nicolai Busekist

187 uger siden

|

28/05/2021
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen er glad – og det er ikke uden grund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mette Frederiksen er rigtig glad i dag. Det afslører hun i et opslag på sin Facebook-profil. 

Årsagen til, at statsministeren har et stort smil på læben er, at hun har kunne afsløre, at vi i dag har rundet to millioner danskere, der har fået sin første dosis af en coronavaccine. Det mener Mette Frederiksen er årsag til at glæde sig.

"Dét er dagens gode nyhed," skriver hun i sit opslag på Facebook. 

Hun har dog ikke kun fokus på, at der er flere og flere, der bliver vaccineret mod coronavirus. Hendes opslag handler også om, at vi har fået nyt digitalt coronapas, hvilket blev præsenteret på et pressemøde af bl.a. finansminister Nicolai Wammen. 

Det digitale coronapas findes i form af en app, der har fået navnet 'Coronapas'. Det kan downloades i både Apples App Store og Googles Play Butik. 

Det fungerer således, at du får vist et gyldigt coronapas med en grøn farve og en QR-kode, såfremt du er vaccineret, testet negativ inden for de seneste 72 timer, eller er immun som følge af tidligere smitte med covid-19. 

Vil hjælpe dem med længst ledighed

Mette Frederiksen fortæller i sit Facebook-opslag, at der fremadrettet vil være et større fokus på at hjælpe dem, der har været ledige i længst tid. 

"Og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om målrettet hjælp til dem, der har været ledige i længst tid," fortæller statsministeren i opslaget. 

Hun præsenterer ikke noget konkret, der vil blive iværksat eller lagt yderligere fokus på, for at hjælpe dem, der har været ledige i længst tid, tilbage i arbejde. Desuden antyder hun heller ikke, hvornår der vil blive fortalt yderligere om dette. 

Til gengæld fortæller hun, at det går godt for den danske økonomi, og at opgaven nu lyder på at få alle med.

"Det går godt for dansk økonomi - nu er opgaven at få alle med," skriver Mette Frederiksen.