Mette Frederiksen fik en uventet hånd: Hvis du læser med, så tak

Nicolai Busekist

184 uger siden

|

13/05/2021
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen fik en hjælpende hånd, som hun ikke havde regnet med – og det takker hun nu for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsminister Mette Frederiksen skal også testes, hvis hun skal en tur på restaurant, et smut forbi frisøren eller til koncert med yndlingsbandet. 

Derfor havde hun tidligere i dag stillet sig i kø for at blive testet på Bagsværd Hovedgade. Her nåede hun dog ikke at stå i længe, før himlen åbnede sig og det begyndte at regne. Det skriver Mette Frederiksen i et opslag på sin Facebook-profil. 

Mette Frederiksen havde ikke selv medbragt en paraply, hvorfor hun sandsynligvis havde indstillet sig på at blive godt og grundigt gennemblødt. Sådan endte det dog ikke, for pludselig kom en rar dame forbi med en paraply til hende. 

"Der midt i regnen kom den sødeste dame og gav mig en paraply. Nåede ikke at få dit navn. Hvis du læser med, så tak. Det er hverdagens hjælpsomhed, der gør et samfund," skriver den danske statsminister i sit Facebook-opslag. 

Stolt statsminister

Det tyder på, at Mette Frederiksen benyttede lejligheden til at tale med folk omkring sig, mens hun ventede på, at det blev hendes til at blive testet. 

I hvert fald skriver hun i sit opslag, at der var folk i køen, der skulle i svømmehallen, mens en anden skulle spille sin første koncert i år. Derudover skriver hun også, at der var en person i køen, der blot bliver testet ofte. 

Inde på teststedet blev hun mødt af en række unge mennesker, der havde valgt at tage arbejde som podere. Hele oplevelsen har tilsyneladende gjort Mette Frederiksen stolt - især fordi hun blev mødt med både smil og hjælpsomhed på teststedet.

"Og inde på teststedet var en masse unge podere på arbejde. Med smil og hjælpsomhed. Jeg bliver så stolt," skriver Mette Frederiksen til slut i sit opslag, som hun runder af med et dansk flag.