Mette Frederiksen breaker dårligt corona-nyt

Henrik Rothenbücher

223 uger siden

|

10/09/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Statsminister Mette Frederiksen har netop i sin tale afsløret, at der er sket atter en stor stigning i antallet af smittede. Dermed fortsætter smitten med at brage af sted i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Netop nu taler Mette Frederiksen til den danske befolkning i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsmøde. Talen bliver netop nu sendt på TV2 News, og her taler Mette Frederiksen om, hvordan erhvervslivet skal komme sig ovenpå coronavirussen.

I løbet af talen kom Mette Frederiksen dog også med en nyhed, der ellers først ville blive givet til danskerne klokken 14.00.

Statsministeren informerede om, at coronavirussen fortsætter med at sprede sig, og hvor der i går var 251 nye smittede i løbet af det seneste døgn, så er der nu smittet hele 317 nye danskere.

Det er det højeste antal smittede på et døgn siden den 7. april.

Mette Frederiksen oplyste ikke om, hvorvidt der også var sket en stigning i antallet af indlagte eller dødsfald. Disse tal kommer dog klokken 14.00, når Statens Serum Institut udsender dem.

Sådan ser det ud i dag

I Danmark er kontakttallet vokset fra 0.9 til 1.5. Det betyder, at en person med coronavirus i gennemsnit smitter 1.5 andre. Dette tal skal under 1.0, før der er styr på coronavirussen.

Der er blevet testet 1.893.679 personer for coronavirus i Danmark, og i alt har 628 smittede personer mistet livet.