Meny kommer med godt tilbud på Lurpak - men et sted er billigere end alle andre

Kamille Isaksen

5 uger siden

|

08/08/2024
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvis du står og mangler Lurpak derhjemme, er det nu, du skal slå til.

Dagens topnyheder

Lurpak har længe været en fast bestanddel i mange danske husholdninger.

Men med sin høje pris kan det ofte være en udfordring for budgettet at vælge dette populære smør. Mange danskere har derfor måtte overveje andre, billigere alternativer.

Nu er der dog gode nyheder for alle Lurpak-elskere.

Smørret er nemlig på tilbud, hvilket betyder, at du kan få fat i det uden at tømme pengepungen. Så hvis du står og mangler Lurpak derhjemme, er det nu, du skal slå til.

Ifølge hjemmesiden Tilbudsugen lancerer Meny et tilbud på det populære smør, der gælder fra i morgen og frem til den 15. august.

I perioden koster en pakke Lurpak 15 kroner hos den populære supermarkedskæde. Dog kan man ikke bare hamstre løs, da der er en begrænsning på fire pakker per kunde.

Skal man have mere end fire pakker, betaler man 25,95 kroner per ekstra pakke.

Hvis du stadig synes, at 15 kroner er en anelse for dyrt, så er det faktisk muligt at få det populære smør endnu billigere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Tilbudsugen.dk

Meny i Kalundborg har nemlig et tilbud, der slår kædens øvrige butikker.

I et Facebook-opslag præsenterer de nemlig et 'ja tak'-tilbud, som giver kunderne muligheden for at få en pakke Lurpak til kun 12 kroner.

Igen gælder det dog, at der er en begrænsning på fire pakker per kunde. Tilbuddet gælder torsdag og fredag i uge 32.

Du bestiller ved at kommentere "Ja tak 1 styk" på opslaget, hvorefter du vil modtage et personligt svar med dit bestillingsnummer. Husk at afhente i mejeri-afdelingen.

Du kan finde det omtalte opslag på Meny Kalundborgs Facebook-profil.