Medie: 48.000 danskere kan se frem til flere penge

Emil Martesen

94 uger siden

|

02/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
48.000 danskere kan se frem til flere penge mellem hænderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu står det sort på hvidt, at 48.000 danskere kan se frem til flere penge mellem hænderne.

Og det falder på et tørt sted, hvor danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen. 

Den endelige aftale er nemlig landet efter en række intense forhandlinger, der har stået på siden tirsdag. 

Det erfarer TV2

Aftalen kommer i kølvandet på en anden aftale, der faldt på plads i går. Denne gjaldt indenfor detailhandlen og finanssektoren og berørte for henholdsvis 150.000 og 41.000 ansatte. 

Og nu der eftersigende indgået en overenskomst på transportområdet mellem 3F Transport og Dansk Industri. 

Der er tale om en toårig aftale, og der er indkaldt til et pressemøde, der løber af stablen inden længe - nærmere bestemt klokken 11, hvor detaljerne præsenteres. 

Aftalen ses som en rettesnor for endelige lønstigninger på andre områder. 

Humlen er, at forliget lander efter lange og intense forhandlinger. Det skyldes, at man på transportområdet så at sige kun har ét skud i bøssen, hvor alt skal være på plads, når papirerne er underskrevet. 

Og aftalen er da også vigtig og interessant for mange, fordi den er en del af normallønsområdet, hvor lønnen bliver aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger. 

Det betyder helt konkret, at de ansatte kender deres løn i hele overenskomstens periode. 

TV2 har arbejdet på at kende til indholdet af aftalen og tilsyneladene er enkelte detaljer sluppet ud af Industriens hus før tid. 

Fremover bliver den såkaldte fritvalgskonto nemlig hævet med 2 procent på transportområdet. 

Det giver den enkelte chauffør mere frihed, da chaufføren selv kan bestemme, om pengene fra fritvalgskontoen skal gå til ekstra løn, højere pension eller mere ferie. 

Og Ole Krohn, TV2’s erhvervskommentator, lægger heller ikke skjul på, at det er en stor aftale, der er blevet indgået.