Som dansker skal man ofte væbne sig med tålmodighed, når der bliver lanceret et nyt lækkert produkt. Danmark er nemlig sjældent blandt de lande, der kommer til at teste eller smage tingene som de første, men det bliver der lavet om på fra McDonalds’ side.
I en pressemeddelelse kan McDonalds nemlig afsløre, at Danmark bliver det første og pt. eneste land, hvor de lancerer et helt nyt coinoffer.
For blot 15 kroner kan McDonalds især glæde de kunder, der gerne vil skære ned på deres kødforbrug, og derfor lanceres nu Veggie Jr helt eksklusivt i Danmark.
Det gør de blandt andet fordi, at der i dag er rigtig mange klimabevidste unge, der ikke har budget i deres økonomi til at købe de ofte dyre vegetarmåltider. Det bliver billigere nu, hvor der nu vil være et vegetar-alternativ til de mange kødfyldte burgere.
“Nu har de for første gang muligheden for at vælge et vegetarisk alternativ, som koster halvt så meget som vores andre vegetarburgere,” fortæller Mads Friis der er kommerciel direktør i McDonalds Danmark i en pressemeddelelse.
Foto: Screenshot / McDonalds Danmark
Allerede på markedet i dag
Den nye Veggie Jr. kan allerede købes på McDonalds i Danmark fra i dag, og den koster 15 kroner.
“Bøffen” i burgeren er lavet af quinoa, rød peberfrugt og krydderier. Burgeren er som navnet antyder en junior, og dermed er det ikke en af de store burgere på menukortet.
Derfor er det heller ikke en af de burgere, der indeholder flest kalorier, hvis man går op i det. 323 kalorier indtager man, hvis man fortærer den nye Veggie Jr. fra McDonalds.